Forundret TV-chef bestormet: 'Der er jo ingen, der har set indslaget endnu'

Twitter-folket tog bestemt ikke godt imod Onsides teaser for et nyt indslag om 'spillerkonerne,' men TV3 Sports redaktionschef opfordrer folk til at se programmet først

De fire spillerkoner, der deltager i indslaget er Stephanie Fisker, Anna Maria Olsen, Dana Bach Bak og Majsa Barner. Foto: Privatfoto
De fire spillerkoner, der deltager i indslaget er Stephanie Fisker, Anna Maria Olsen, Dana Bach Bak og Majsa Barner. Foto: Privatfoto

Fodbold kan få folk op i det røde felt. Og det kan indslag om spillerkoner tilsyneladende også.

Det kom frem i går, da fodboldredaktøren på TV3 Sport, René Scrøder tweetede følgende:

Det kommende indslag om spillerkonerne fik dog en relativ hård medfart fra Twitter-brugerne, der bestemt ikke var begejstrede for ideen. SE NOGLE AF REAKTIONERNE NEDERST I ARTIKLEN.

Ledende redaktionschef på TV3 Sport, Kim Mikkelsen, opfordrer dog folk til at pakke kritikken væk, indtil de har set programmet, der første gang ruller over skærmen 30. april.

- Der her er et indslag om fire stærke, selvstændige kvinder, der er hustruer til tre spillere og en træner i Superligaen. De går ind og fortæller om, hvilke konsekvenser det har for familieliv, at de er gift med en fodboldspiller i forhold til fravalg, afsavn og børn. Og i min optik er det en fuldstændig relevant historie rundt om Superligaen, siger Kim Mikkelsen.

Han fremhæver andre indslag fra Onside, der også har handlet om Superligaen udenfor banen.

- Vi laver en masse indslag og journalistik rundt om Superligaen, og langt det meste handler om spillere, der præsterer sportsligt, men derudover vil vi gerne bringe seerne tættere på nogle af Superligaens profiler. Det har vi for eksempel gjort, når vi har bragt et indslag om Oliver Thychosen, der får en korsbåndsskade og har en kræftsyg kone eller Patrick Da Silva, der fortæller om sine spilleproblemer, siger han til Ekstra Bladet.

Kim Mikkelsen har intet imod, at folk kritiserer på Twitter, og han slår også fast, at TV3 Sport lytter til kritikken, men han har alligevel en anke.

- Der er jo ingen, der har set indslaget endnu. Men der er en masse, der ikke aner, hvad programmet indeholder, som kommer med en automatisk reaktion.

René Scrøder, der blev offer for Twitter-folkets vrede i går, har siden været ude med et nyt tweet, der fortæller mere uddybende om programmet:

Indslaget kommer til at følge Stephanie Fisker (Kasper Fisker, Randers FC), Anna Maria Olsen (Danny Olsen, AGF), Diana Bach Bak (Kristian Bach Bak, FC Midtjylland) og Majsa Barner (Marc Pedersen, Randers FC).

HER ER NOGLE AF TWITTER-REAKTIONERNE PÅ DET KOMMENDE INDSLAG:

 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læst i sport liste
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
EKSTRA anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen