Hvor ligger din klub? Her er øllene billigst og dyrest i Superligaen

Der er mere end 32 kroner forskel på literprisen, når du køber øl i Superligaen

I bunden af Superligaen og i bunden af øl-barometeret - det er slut med at juble i Esbjerg. Foto: Anders Brohus
I bunden af Superligaen og i bunden af øl-barometeret - det er slut med at juble i Esbjerg. Foto: Anders Brohus

Der er faldende tilskuertal i Superligaen, men det kan også være en dyr fornøjelse at komme på stadion, hvis man både skal forsynes med øl og pølser.

Ekstra Bladet kan i samarbejde med www.cupofnation.dk præsentere, hvor det er billigst og dyrest at få fyldt depoterne op.

Se hele oversigten over billige øl og pølser i skemaet i bunden af artiklen

En liter øl er overraskende nok dyrest i bundklubberne OB og Esbjerg, hvor man ellers skulle tro, at der var ekstra behov for at kunne drukne sorgerne med en øl.

Begge steder koster 0,4 liter øl 45 kroner, hvilket giver en literpris på 112,50 kroner. I SønderjyskE er der 32,50 kroner at spare pr. liter, mens Lyngby også er billige - her gælder de billige priser dog kun, hvis man fylder det store plastickrus.

Esbjergs konferencechef Lars Fyhn mener, at der er masser af muligheder for at købe billig øl. Han peger på, at sæsonkort og mængderabat giver tilskuerne massere af mulighed for at købe øl til gode priser.

- Med sæsonkort kan du få en fadøl for 35 kr., og hvis du køber fem er prisen pr. stik. 35 kr, siger Lars Fyhn til Ekstra Bladet.

Øllen der løber ud af Esbjergs kolde haner er Carlsberg, som der også bliver serveret til andre superligakampe. Prisen på øllen har været, som den er i mange år, og Lars Fyhn siger, at det kan være, de skal kigge på prisen fremover.

- Det er selvfølgelig noget, vi skal kigge på, hvis vi ligger i den helt dyre ende, siger Lars Fyhn.

Til gengæld tror han ikke, at Esbjergs dårlige sæson er med til at sælge flere øl. Der er ikke tale om et behov for at dulme de dårlige klubresultater.

- Jeg tror ikke, det hænger sammen. Selv om vi ligger lidt dårligt i superligaen, så kommer folk her for at se fodbold og heppe på vores hold.

Billige dråber
Hos SønderjyskE glæder direktør Klavs Rasmussen sig over, at de er billigst på øllen.

- Vi vil gerne have mange folk på stadion, så vi er meget fokuseret på at holde priserne fornuftige, siger Rasmussen til Ekstra Bladet.

Og den billige øl skyldes ikke, at de kører over grænsen og henter det. Mens de i ishockey-afdelingen af klubben har Unibrews Royal, så kører fodboldafdelingen med den lokale Fuglsang-øl.

- Der skal være noget ved siden af fodbolden, og der er en del af det, at vi holder priserne på et fornuftigt leje på fastfood, øl og vand, så familier ikke bliver flået, siger Rasmussen.

Fortynder I øllen med vand, eller hvad gør I for at holde øllen så billig?

- Hehe, nej det gør vi ikke. Det er godt velskænket Fuglsang-øl, så kvaliteten er i top. Det er meget folkeligt hos os, og det er bevidst, at vi har holdt priserne i ro i mange år. Jeg tror, at vi skal seks-syv år tilbage for at finde seneste prisregulering, siger Rasmussen.

Der er stor forskel på, hvad det koster at tømme øl-krus på danske fodboldstadions. Foto: Rune Johansen
Der er stor forskel på, hvad det koster at tømme øl-krus på danske fodboldstadions. Foto: Rune Johansen
 

SønderjyskE-direktøren vidste ikke, at de var billigst med hensyn til øl, men han havde en god mavefornemmelse af, at de lå i den gode halvdel.

- Men nu giver du mig stof til overvejelse. Vi skal selvfølgelig følge udviklingen, men der vil ikke ske noget med priserne i denne sæson, lover Klavs Rasmussen, der har kunnet se SønderjyskE ramme et snit på 5.000 tilskuere pr. kamp.

- Vi er glade for, at vi har fået vendt det til en positiv tilskuerudvikling. Vi har nedsat forskellige udvalg, hvor vi har fansene inde omkring, og så har vi en fornuftig prisstruktur, og det er der flere, der oplever og derfor kommer igen, og så er vi selvfølgelig lykkedes godt med fodbolden, hvor resultaterne har været selvforstærkende, siger Rasmussen.

Er man mest til franske hotdogs, så skal man ikke tage til Parken, hvor prisen er helt oppe på 32 kroner, mens der andre steder kan slippe med kun 25 kroner og i 1. division helt ned til 20 kroner. Værd at bemærke er det, at der slet ikke kan fås franske hotdogs i Lyngby, hvor grillpølsen hersker.

De billigste øl i 1. division skaffes i Helsingør og Nykøbing FC, hvor øllen koster 75 kroner pr. liter, mens det er dyrest i Vejle, hvor prisen er 100 kroner pr. liter.

Øllen er dyrest i OB og Esbjerg, mens den er billigst i SønderjyskE og Lyngby. Vær opmærksom på, at SønderjyskE på fodboldstadion har ølmærket Fuglsang, mens det til ishockey er Royal. Foto: Cupofnation.dk
Øllen er dyrest i OB og Esbjerg, mens den er billigst i SønderjyskE og Lyngby. Vær opmærksom på, at SønderjyskE på fodboldstadion har ølmærket Fuglsang, mens det til ishockey er Royal. Foto: Cupofnation.dk

De 112,50 kroner pr. liter øl er langt over gennemsnittet for ligaen. Foto: www.cupofnation.dk
De 112,50 kroner pr. liter øl er langt over gennemsnittet for ligaen. Foto: www.cupofnation.dk

Note: Nogle af klubberne har derudover andre rabatordninger

Her driller Brøndby-fans AGF med en 7-0-tifo:

Se også: Så du Bendtner? Storgrinende med kold øl i Parken

Se også: Zlatans nye hån: Danskerne skal drikke øl og se på os

Se også: Landsholdslæge chokerer: Øl sundt for fodboldspillere

Mere fra fodbolduniverset:

Ekstra Bladets fotograf Anthon Unger stillede skarpt på lægterne under guldfesten i Parken. Kan du finde dig selv? (Foto: Anthon Unger) Sport og Spil Spot dig selv: Var du til guldfest i Parken?

Brøndby stadion er efter Parken Danmarks næststørste stadion - med masser af interessante rum skjult i betonen. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Unikke billeder: Kom med helt ind i det inderste af Brøndby Stadion

Champions League - 2. nov. 2016 - kl. 17:26 'Vi elsker dansk øl': Leicester-fans har indtaget København

Signe Vadgaard har god grund til at smile for tiden. Foto: Klavs Bo Christensen Sport og Spil Signe Vadgaard: Mød den nye kvinde på Superliga-sidelinjen

kommentarer
Vis kommentarer

 

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen