Kom så i gang: Sådan slutter Superligaen

Ekstra Bladets sportsredaktør glæder sig til, at vores egen liga buldrer løs og giver et bud på slutstillingen

  • Brøndby har en af de stolteste traditioner i Superligaen. Men det er mere end en dekade siden, de har vundet mesterskabet, og presset stiger på Thomas Frank. Hans formåen er det, Ekstra Bladets sportsredaktør glæder sig mest til at følge. (Foto: Pelle Rink)
Brøndby har en af de stolteste traditioner i Superligaen. Men det er mere end en dekade siden, de har vundet mesterskabet, og presset stiger på Thomas Frank. Hans formåen er det, Ekstra Bladets sportsredaktør glæder sig mest til at følge. (Foto: Pelle Rink)

YES, SI UND Jawohl. Det kan sgu’ godt være, at vi bliver tæppebombet med Premier League, La Liga og Bundesliga – og lige om lidt Champions League, men gå nu væk vinterpause!

Vi vil ha’ Superligaen tilbage. Nu.

INDRØMMET: Jeg har da også været en af dem, der har kritiseret niveauet, været efter den top som i alt for voldsom grad lignede den øvrige grød af Superligahold, men det ændrer ikke ved, at den danske Superliga kan noget helt specielt. For danskere, i al fald.

Den kan skabe nærhed, og det er trods alt langt nemmere, at identificere sig med Esbjerg, Hobro eller Brøndby, hvis man nu bor eller er født på de kanter end Barcelona, Liverpool og Bayern München. Det er nemmere - og billigere - at komme på stadion - og det er heldigvis stadig sådan, at danske medier kan komme ret tæt på aktørerne.

Se også: Superliga-boss har brugt 54 millioner på 18 måneder

 

SÅ JA, DET kan godt være, at Superligaen på mange stræk ikke er specielt prangende, og at man som tv-seer kan kede sig bravt, men den er VORES – og netop dette forår tegner til at blive et af de mere spændende og interessante.

JEG GLÆDER mig – og her er en stribe grunde til, at jeg – og Ekstra Bladet – synes, at tiden frem til første forårsrunde den 26/27/28. februar går for langsomt.

I fuldstændig uprioriteret rækkefølge, i øvrigt – og nej, du er med garanti ikke enig i dem alle, ligesom mit bud på en slutstilling sikkert får en tur i vridemaskinen.

Træningskamp FC København AIK fodbold FC København - 11. feb. 2016 FCK i fantastisk forfatning: Ståle kan stille med to hold

 

 

***

Det glæder jeg mig til

1. Brøndby
Jan Bech Andersens projekt, der skal genrejse Brøndby er under voldsomt pres. FCK og FCM tryner dem på pengene, og sportsligt er AaB mindst lige så langt. Målet er bronze, men det kan blive mere end svært at opfylde trods et par spændende nye spillere i Kamil Wilczek og David Boysen – og så vil det rumle igen i Brøndby, hvor Thomas Frank kan havne i et tonstungt pres. Derfor kan Brøndby sagtens blive forårets store mediehistorie – og derfor vil Ekstra Bladet følge klubben på den københavnske vestegn ultratæt.

2. Rasmus Falk
Skiftet til FCK har selvfølgelig pisset de allermest ’striwede’ af, og to ting bliver spændende at følge. Satser Kent Nielsen på den boldbegavede tekniker i foråret, eller vælger han at satse på en spiller, der også er i OB næste sæson. Så er der selvfølgelig tilskuerne. Hvordan bliver Falk mødt Odense Stadion? Næppe med blomster!

Rasmus Falk har byttet striberne ud med en helt hvid FCK-trøje. Det har skabt tændinger på Fyn - og forøget guldtro på Østerbro. (Foto: Jens Dresling) Rasmus Falk har byttet striberne ud med en helt hvid FCK-trøje. Det har skabt tændinger på Fyn - og forøget guldtro på Østerbro. (Foto: Jens Dresling)

3. Guld-Glen
Comeback-Glen. Sjældent har en enkelt ansættelse pustet så meget håb i AGF-fansene, og det er da også konge at have Riddersholm tilbage i Superligaen. Fyr den af, Glen!

4. Pione Sisto
40, 50, 60 millioner. Ingen højere? Super-hypede Pione Sisto valgte selv at sige nej til West Ham, og siden er potentialet fra den ualmindelig boldbegavede ikke foldet fuldt ud. Nu vil det være fedt at se noget magi fra de gyldne fødder. Noget der kan løfte Superligaen.

5. Bundstriden
Jo, der er en kende kedeligt, at der kun er en nedrykker i år – og hvis ikke Ove Pedersen og Hobro giver den en over nakken fra start, så kan spændingen om den kamp blive lige kortvarig som Caroline Wozniackis tennisturneringer! Det er så det offer, vi må tage inden næste års slutspilsmodel. Forandring fryder.

Ove Pedersen er mester i at overleve på yderste mandat. Kan han gøre det igen i år? (Foto: Norde van Ernst) Ove Pedersen er mester i at overleve på yderste mandat. Kan han gøre det igen i år? (Foto: Norde van Ernst)  

6. FC København
Ståle Solbakken SKAL hente det mesterskab hjem, og det vil være en fiasko, hvis ikke det lykkes. Danmarks bedste og bredeste trup skal bygge på et efterår, hvor meget fungerede, men fansene vil kun være tilfredse med guld. Kan Solbakken holde alle profilerne tilfredse, når flere af dem ikke får meget spilletid? Den store historie kan sagtens være, om Andreas Cornelius endelig får den succesfulde halvsæson, han tørster efter.

7. Dommerdiskussionerne
Selvfølgelig bliver tvivlsomme dommerkendelser igen et stort tema. Bundesligaen vil nu forsøge med udvidet teknologi, og det eksperiment skal interessenterne i dansk fodbold have et vågent øje til. Med tidligere topdommer Kenn Hansen som åbenmundet medkommentator på lortedommer.dk, så skal vi nok få nogle fede og ophidsede dommerdiskussioner.

8. FC Midtjylland
En lille forsmag mod Manchester United – og det er en kongeforberedelse til Superligaen Jess Thorups tropper kan få dér. Med mindre de bliver smadret til pindebrænde, naturligvis. Spændende at følge nyerhvervelsen Kadlec, der skal leve op til prædikatet super-talent – og historien kan selvfølgelig også sagtens være en indebrændt Martin Pusic, hvis ikke spilletiden lever op til hans forventninger.

Midtjylland åbner sæsonen mod Manchester United. De får en hård halvsæson, men med flere spændende nyerhvervelser må vi alligevel forvente, at de kan presse FCK i guldstriden. (Foto: Ole Steen) Midtjylland åbner sæsonen mod Manchester United. De får en hård halvsæson, men med flere spændende nyerhvervelser må vi alligevel forvente, at de kan presse FCK i guldstriden. (Foto: Ole Steen)  

9. Daniel Agger
En nydelse når han er på toppen og en rygrad for Brøndby. Forårets Agger-historier er selvfølgelig, hvad der skal ske i næste sæson. Brøndby, udlandet, karrierestop? Brøndby-projektet har formentlig været en skuffelse for Agger indtil videre, så udeluk ikke et udlandsophold, men uvisheden presser Brøndby. Forårets gyser for Brøndbyfans.

10. Nicolai Jørgensen
En spiller langt over Superliga-niveau – når det ellers kører for FCK-stjernen. Det burde det gøre lidt oftere, men et stærkt efterår kan være springbræt til det forår, der formentlig ender med et sommersalg. Dét er ved at være nu, at evnerne skal prøves af på højere niveau – specielt hvis Nicolai Jørgensen vil være en hjørnesten i Åge Hareides nye landshold.

Ståle Solbakken klamrer sig til sin store stjerne. Jørgensen er manden, der, hvis det kører for ham, kan bringe mesterskabet til København. (Foto: Lars Poulsen) Ståle Solbakken klamrer sig til sin store stjerne. Jørgensen er manden, der, hvis det kører for ham, kan bringe mesterskabet til København. (Foto: Lars Poulsen)  

11. Nicki Bille
Nå, nej, det endte med en polsk løsning, men med Nicki Billes klubskifte-fart, så ser vi ham måske igen til sommer.

12. Landstræneren på stadion
Hov, er det ikke landstræneren, der sidder dér? Sætningen har ikke været fyret af på et dansk Superliga-stadion i årevis og da slet ikke i provinsen. Det ændrer sig, må man forstå. Vi ses derude, Åge!

Bliv ikke overrasket, hvis du spotter Åge på stadion. Han skal ud og opleve de danske spillere på nærmeste hold. (Foto: Philip Davali) Bliv ikke overrasket, hvis du spotter Åge på stadion. Han skal ud og opleve de danske spillere på nærmeste hold. (Foto: Philip Davali)  

***

Spoiler alert: Sådan ender Superligaen

1. FCK
Stærk defensiv og brølstærk trup. Bliver næppe truet for alvor, og sulten virker større end længe i FCK-truppen

2. FCM
Sviatchenko og Duncan-afgang betyder tid til at sammenspille på centrale pladser. Koster lidt ekstra i forhold til FCK.

3. AaB
Intakt trup betyder, at de to første pladser også bør være ambitionen for det sjoveste hold at se på i Superligaen. Må dog nøjes med bronze.

4. Brøndby
Svinger for meget til medaljer – og skal det blive til medaljer, så skal offensiven fungere langt bedre end i efteråret.

5. Randers
Har ikke mandskabet i år til for alvor at drille de rigtige tophold, men en femteplads absolut godkendt.

6. SønderjyskE
Et absurd flot efterår bliver svært at følge op på, men der er sgu’ masser af kvalitet i truppen til en overraskende sjetteplads.

7. AGF
Kommer Guld-Glen-effekten? Det tror jeg – og AGF-holdet virker som et mandskab, der har brug for ny inspiration og måske knap så meget boldbesiddelse.

8. FCN
Kunstgræsfordelen fuldstændig forduftet, og FCN er bedre ude i denne sæson. Scoringsproblemerne gør, at FCN ikke kravler længere op.

9. OB
Målmandsproblemer, en (næsten) fløjet Falk og farvel til Emil Larsen. Tjae – mon ikke Kent Nielsen har blikket rettet stift mod næste sæson.

10. Viborg
Scorer alt for få mål, og derfor bliver det i den tunge ende, hvor overlevelse dog er en klar succes.

11. Esbjerg
Det er nu Jonas Dal-effekten skal sættes ind. Forsvaret tiltrængt styrket, men ellers ikke prangende.

12. Hobro
Jamen, nu går den ikke længere. Trods Ove P-effekt. For store omvæltninger i en ellers homogen trup.

Superliga: AaB - Viborg FF Superligaen - 9. feb. 2016 Solgt angriber: Jeg vil være Superliga-topscorer

44025982.jpg 1. division - 8. feb. 2016 Udlandet kan snuppe Allan Simonsens klub

1. runde af forårssæsonen

26.02.2016 18:00 OB – AGF

27.02.2016 16:00 Randers FC – SønderjyskE

28.02.2016 13:00 Viborg – FC Nordsjælland

28.02.2016 16:00 FC København – Esbjerg fB

28.02.2016 18:00 Brøndby IF – Hobro

29.02.2016 19:00 FC Midtjylland – AaB

Læs også

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Mest læste i sport
Tipsbladet
Real Madrids rekordjagt næsten forpurret af tidligere talent
Lørdagens rygtebørs: 'Chicarito' tilbage til Premier League?
Guardiola: Jeg vil se indad
Bombe springer uden for tyrkisk fodboldstadion
Hattrick-helten Vardy: Vi kæmpede for sagen
Leicester tæver Manchester City efter chokstart

Odds

Bookmaker
1
X
2
Seneste fodbold
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen