Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel
Superligaen

OB reducerer underskud

Odense Sport & Event har præsenteret et regnskab, som selskabet betegner som "tilfredsstillende".

  • OB har fremgang i regnskabet (Foto: Claus Bonnerup)
OB har fremgang i regnskabet (Foto: Claus Bonnerup)

Odense Sport & Event, som blandt andet omfatter OB's superligahold, fremlagde fredag et "tilfredsstillende" årsregnskab for 2015.

Samtidig meldte selskabet ud om de sportslige forventninger til OB i denne og næste sæson.

- Den sportslige målsætning for OB i sæsonen 2015/2016 er en solid midterplacering i Alka Superliga, og forventningerne til efteråret 2016 er, at OB ender i top seks og kvalificerer sig til slutspillet i Alka Superliga i foråret 2017, lyder det i en pressemeddelelse.

Forventningerne skal ses i lyset af det regnskabsmæssige resultat i selskabet.

Se også: Millioner på spil i Superligaen: Sådan uddeles tv-pengene

Se også: Carsten Hemmingsen erkender dumhed: Straffen er fair

Driftsresultatet endte med et lille overskud på 300.000 kroner. Sidste år sluttede regnskabet med et negativt driftsresultat på 22 millioner kroner. Årets resultat efter skat udgør et underskud på 6,6 millioner kroner imod et underskud på 29 millioner kroner i 2014.

Den største effekt på årsregnskabet er den omkostningstilpasning, som OB har været i gennem siden 2013, melder selskabet.

Omkostningstilpasningen er nu ved at være på plads.

- Vi skal stadig tænke over, hvordan vi bruger vores penge, men vi er nået til et punkt, hvor vi har flere muligheder for at tænke fremad og lave det setup, som vi mener, er nødvendigt for at intensivere udviklingen.

- Det gælder både i forhold til trænerstaben og i forhold til truppen, hvor vi har en god grundstamme af spillere med relativt lange kontrakter. Det gælder også i forhold til vores talentudvikling, siger sportsdirektør i OB Jesper Hansen.

Se OB ordne FCN efter Rasmus Falks drømmekasse:

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen