Indlæser...

Helveg: 'Jeg er pisseligeglad

OB’s svar på Paulo Maldini, Thomas Helveg, har ingen intentioner om at stoppe karrieren inden for den nærmeste fremtid

10:32, 06. feb 2010 | Rene Schrøder

Thomas Helveg - vil selv trække stikket på fodboldkarrieren. (Foto: Anders Kjærbye)
Thomas Helveg - vil selv trække stikket på fodboldkarrieren. (Foto: Anders Kjærbye)

Annonce

  • # Klub K S Point
    1FC København1831-1639
    2FC Nordsjælland1825-1335
    3FC Midtjylland1827-2630
    4AC Horsens1830-2229
    5AGF1824-1629
    6Silkeborg IF1828-2526
    7AaB1827-2526
    8OB1832-3025
    9SønderjyskE1821-2821
    10Brøndby IF1820-2318
    11Lyngby1817-3312
    12HB Køge1816-417
  • Seneste i Fodbold

Annonce

  • Seneste i Sport
Annonce

ALHAURIN DE LA TORRE (Ekstra Bladet): Han er den sidste OB’er, der trisser ind fra træning.

For selvom man har rundet 38 år, spillet over 100 landskampe og optrådt i nogle af Europas største ligaer, kan man altid forbedre sig.

I hvert fald hvis man har en indstilling til tingene, som Thomas Helveg har. Derfor står han ene mand og tæsker bolde mod det tomme mål. Igen og igen.

Sammenligningen med Paulo Maldini, Milan-legenden, der indstillede sin karriere sidste sommer, er oplagt. Hans karrierestop kom et par år for sent, ifølge kritikerne. Og ifølge hans tidligere holdkammerat.

Men dét sker ikke for Thomas Helveg, siger han selv:

Tænker på eftermælet
– Jeg tænker meget på mit eftermæle, fordi jeg har en stolt personlighed. Derfor vil jeg selv dømme mig færdig. Der er ikke nogen, der skal sidde på stadion og tænke ’Han er godt nok blevet gammel og slidt, ham Helveg’.

– Jeg kender mig selv og min krop så godt, at jeg ved, når jeg kommer i nærheden af den grænse, hvor det begynder at blive pinligt, og at jeg ligner en elefant. Når jeg får den fornemmelse, er jeg den første til at smide håndklædet, siger Thomas Helveg.

Se et interview med Thomas Helveg hos fodbold.nu

Kontraktudløb til sommer
Hans kontrakt udløber til sommer, og pladsen som højre back er for længst tabt til norske Espen Ruud. Derfor kunne det ligne et naturligt farvel til fodbold på topplan.

– Jeg føler mig slet ikke klar til at stoppe. Jeg har masser af ambitioner – både på egne og klubbens vegne, siger Helveg, der til gengæld ikke går op i, om folk vil fokusere på, at han sluttede sin karriere med at sidde en del på bænken.

Hvis bare han selv er overbevist om, at han kan være med.

– Risikoen for, at jeg kommer til at sidde på bænken, er stor. Men så længe jeg holder mit niveau, kan jeg godt acceptere det. Og så er jeg pisseligeglad med, at folk skal fokusere på min tid på bænken, når jeg en dag er stoppet, siger Thomas Helveg.

Hent kampene for dit favorithold ind i din iPhone-kalender - hent app´en her

Annonce