Tilbage til mobilsitet
Indlæser...

OB vil godt sælge Utaka

- Der er konkret interesse fra flere klubber, siger Peter Utaka's agent, Sascha Günter, der også oplyser at OB er 'parat til at sælge til den rette pris'

13:51, 03. aug 2010 | Rene Simmel

Annonce

Peter Utaka har endnu ikke scoret i Supoerligaen i denne sæson, men nettede to gange i sidste uges 5-3 sejr i kvalifikationen til Europa League (Foto: Anders Brohus) Se stort billede | Del
  • Seneste i Fodbold

Annonce

  • Seneste i Sport

I vinterpausen afviste agenten Sascha Günter, at Peter Utaka skulle være på vej væk fra OB. Dengang sagde han at Utaka havde det godt i OB og godt kunne finde på at forlænge med fynboerne (kontrakten udløber næste år), men sådan er det ikke længere.

- OB er klar til at sælge Peter for et rimeligt beløb, og der er muligheder for at det sker. Der er konkret interesse fra tre klubber i England og en enkelt klub i Italien, siger Utakas agent Sascha Günter til tipsbladet.dk.

Peter Utaka står med det problem, at han ikke har et pas fra et EU-land, selvom han har boet i Europa i mange år og er gift med en belgisk kvinde.

I England giver det problemer med at få arbejdstilladelse, mens italienske klubber har begrænsninger for, hvor mange ikke-EU-borgere der må spille på holdet. Ifølge tipsbladet.dk kan Utaka dog få belgisk pas meget hurtigt.

- Det er vigtigt for mange klubber, at Peter får løst sine pasproblemer. Desværre ved vi ikke, om vi får dem løst allerede i dette transfervindue, som lukker 1. september. Dét Peter skal gøre nu, er at præstere for OB, så han fastholder og forstærker interessen fra de udenlandske klubber. Det kan også få eksempelvis tyske klubber i spil, bedyrer Sascha Günter.

Nigerianske Utaka scorede 18 gange i den seneste Superliga-sæson.

Mere end 110.000 kr. i kontante præmier på Holdet.dk - sæt dit hold nu!

Annonce