Persondata politik

OB skriver kontrakt med prøvespiller

Cedric N'Koum har skrevet under på en fire-årig kontrakt med OB

Klubnyt OB
Få nyhederne om OB direkte i din indbakke - når det sker.

Fodbold Mest læste

Seneste i Fodbold

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

 

De næste fire år skal OB-trøjen med nummer 23 hænge på Cedric N'Koum camerounesiske skuldre.

Den 22-årige afrikaner, der har trådt sine - i fodboldmæssig forstand - barnesko på Paris Saint-Germains akademi, har nemlig skrevet under på en fire-årig kontrakt med OB.

Cedric N'Koum har været til prøvetræning i den fynske Ådal siden 14. juni, og han har altså imponeret så meget, at Poul Hansen og den nye OB-træner Troels Bech smed en langtidskontrakt efter ham.

- Vi har fået en meget teknisk dygtig spiller, der har stor gennembrudsstyrke og et fremragende spark.

- Han er driblestærk og med en god fysik, siger sportsdirektør Poul Hansen, der glæder sig over at have fået Cedric N’Koum til Odense.

Læs også: Se også: Bernard Mendy tabt for OB

Decdric N'Koum er selv imponeret over sin nye klub.

- Jeg er meget imponeret over OB. Det er en klub, hvor der er styr på tingene, og hvor der er en god atmosfære og et spændende projekt, som jeg glæder mig utroligt til at blive en del af.

- Det er en dygtig trup, hvor der bliver spillet god fodbold og arbejdet hårdt, og jeg håber, at jeg kan bidrage til, at vi får succes, siger Cedric N’Koum til klubbens hjemmeside.

Se mere: Se også: OB henter midtbanespiller i Paris Saint-Germain

Træner Troels Bech ser også frem til samarbejdet med den nye offensivspiller.

- Han har vist sig meget opmærksom og ivrig efter at fungere i klubben og truppen. På banen har han gode evner for at sætte andre i scene.

- Desuden passer han godt ind i vores koncept med at hente unge, sultne spillere, siger Troels Bech.

OB har i øvrigt genansat Lars Høgh som målmandstræner i klubben.

Blå Bog

Navn: Cedric N’Koum

Fødselsdato: 24.11.1989

Nationalitet: Cameroun

Position: Kant, hængende angriber

Højde: 174 cm.

Vægt: 74 kg.

Tidl. klubber: Paris Saint-Germain, Dunkerque.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik