Både træner og spillere havde travlt med at rose holdånden i OB, efter holdet
fredag aften vandt 2-1 over FC Midtjylland efter at være blevet spillet
tynde i første halvleg.
Cheftræner Troels Bech opsummerede den pointe på det efterfølgende pressemøde.
- God teamspirit holdt os inde i kampen, for vi løb de ekstra meter for hinanden, og det betød, at vi spillede hinanden lidt bedre, end vi egentlig var, siger Troels Bech ifølge OB's hjemmeside.
Læs også: Se også: Stort OB-comeback mod FCM
Selv om OB også i sidste runde vandt - dengang med 1-0 over Silkeborg - glædede Troels Bech sig fredag aften over, at hans hold fik vist et helt nyt niveau.
- Vi spillede ikke prangende fra start, men vi løb os ind i kampen, og vi sluttede et halvt gear højere, end vi startede. Tænk, hvis vi kunne starte ligeså godt, som vi sluttede.
- FC Midtjylland tvang os op i et gear, som vi ikke har været i i hovedparten af de første fire kampe, siger Troels Bech.
Læs også: Se også: Jesper Christiansen skadet igen
Desværre for OB måtte både Kalilou Traoré og målmand Jesper Christiansen udgå med skader. Traoré vred rundt på knæet, mens Christiansen fik en forstærkning i sin lyske ved et udspark.
Til gengæld kan fynboerne glæde sig over, at nyindkøbte Emil Larsen fik prikket sit første mål for OB ind, da han scorede til 1-1. Hovedpersonen var naturligvis glad - og så lover han mange flere mål fremover.
Læs også: Se også: Riddersholm: Vi spiller umodent
- Når jeg først har scoret, så skal der nok komme flere i rækken, siger Emil Larsen til TV 2 Sport og giver selv forklaringen på sin selvsikkerhed.
- Jeg har scoret mange mål før i Lyngby, og det var dejligt at få proppet den første ind - det giver altid en forløsning - og så skal jeg bare fortsætte med at arbejde hårdt for at score endnu flere, så vi kan vinde nogle kampe.
