Bech efter OB-sejr: Vi laver store fejl

Troels Bech mener, at OB lavede store individuelle fejl imod Silkeborg, der kunne have kostet dyrt

  • (Foto: Jens Dresling)
(Foto: Jens Dresling)
1 af 1

Odds

Bookmaker
1
X
2

Seneste fodbold

Hent flere
 

Det endte med en 2-0-sejr over Silkeborg, men alligevel lavede OB en del store fejl, der kunne have kostet dyrt.

OB-træner Troels Bech fandt flere skønhedsfejl, men er naturligvis tilfreds med sejren.

- Ja, det er jeg. Det er utroligt, som point hjælper på humøret. Vi spiller bedre, end vi gjorde sidst, vi var i Silkeborg, og vi er bedre end vores modstander, så jeg er svært tilfreds, siger Troels Bech til TV2 Sport.

Han mener alligevel, at fynboerne var for dårlige til at udnytte de omkring 20 chancer, som holdet skabte imod Silkeborg.

- Ja, det skulle vi have fået mere ud af. Deres målmand Lasse Heinze havde også nogle gode redninger.

- Vi scorer ikke på 100 procent af chancerne, så vi kalder det et skridt i processen, siger Bech, der også skal have talt med nogle af sine spillere.

- Vi laver nogle bekymrende store individuelle fejl, som kunne have kostet os. Men spillet flød fornuftigt, og vi kom til chancer, og det kan vi godt lide, siger Troels Bech.

OB-angriberen Morten Skoubo måtte undervejs lade sig udskifte med ankelproblemer, og spørgsmålet er, om Skoubo bliver klar til næste weekend.

- Jeg har haft problemer med anklen, og det har stået på i en del måneder. Jeg har været på skånekost til træning, og det er ved at være rimelig kritisk, siger angriberen til TV2 Sport.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik