OB

'Den nye Zlatan' træner med OB

Den 20-årige svensker Marko Mitrovic forsøger netop nu at spille sig til en kontrakt med OB. Angriberen sammenlignes med Zlatan Ibrahimovic

  • Marko Mitrovic kommer fra Chelsea, der efter fire års talentudvikling ikke ønskede at skrive kontrakt med angriberen. (Foto: Chelsea FC)
Marko Mitrovic kommer fra Chelsea, der efter fire års talentudvikling ikke ønskede at skrive kontrakt med angriberen. (Foto: Chelsea FC)

OB har været ganske flittige i sommerens transfervindue med tilgangen af Mohammed Diarra (Paris Saint Germain), Nicolai Jørgensen (Brøndby), Cedric N'Koum (Paris Saint Germain), Emil Larsen (Lyngby) og Hannes Anier (Flora Tallinn).

Men fynboerne er ikke færdige endnu.

Netop nu har klubben den 20-årige, svensk-serbiske angriber Marki Mitrovic til prøvetræning. Det oplyser OB på sin officielle hjemmeside.

Læs også:

Se også: Se sommerens til- og afgange i Superligaen

Mitrovic blev for fire år siden hentet af Chelsea i Malmø, men efter en del skadespauser er det ikke lykkedes den høje angriber at spille sig til en kontrakt med de engelske Champions League-vindere, som har ladet ham gå.

Han bliver sammenlignet med Zlatan Ibrahimovic på grund af sin fortid i Malmø, sin højde og gode fysik samt sin veludviklede målnæse.

Om han også ejer Zlatans talent må tiden vise.

Seneste Ekstra Bladet job

Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Steffan K. Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk