OB

OB-brud: Rasmus Falk forlader Fyn

Den offensive kreatør afviser at forlænge aftalen med sin nuværende arbejdsgiver og vil videre senest til sommer

Rasmus Falk sluttede efteråret med denne perle af et tiki-taka mål mod Esbjerg
1/2
Næste »

Så skete det OB-tilhængerne har frygtet. Fremtiden blev beseglet, og det ligger fast, at Rasmus Falk forlader den fynske Superligaklub.

Offensiv-profilen har endegyldigt afbrudt forhandlingerne med OB om en kontraktforlængelse og siger nu helt åbent, at han søger nye græsgange.

Det sker senest til sommer, når hans aftale med OB udløber.

- Jeg har truffet mange beslutninger i mit liv, men den beslutning jeg har truffet nu har været blandt de sværeste. Det er også grunden til, at det har taget lang tid for mig at beslutte, at jeg ikke forlænger min aftale med OB, skriver Rasmus Falk via sin agent Mads Bach Lund på Twitter.

FODBOLD. Træningsstart FCM FC Midtjylland - 12. jan. 2016 Pas på, FCK: Falk kan blive del af FCM-drømmetrio

- Jeg har aldrig lagt skjul på mine følelser for klubben, som altid vil stå mit hjerte nær, men jeg er også nødt til at tænke på, at jeg har en fodboldkarriere, som er tidsbegrænset, hvor jeg føler mig forpligtet til at forsøge at opnå så meget som muligt, forklarer OB-profilen, der angiver lysten til at vinde trofæer som en af årsagerne til beslutningen.

- Jeg har en drøm om at vinde trofæer og etablere mig yderligere på det danske A-landshold. Ud fra denne betragtning føler jeg, at det er tid til, at jeg tager skridtet videre og prøver noget nyt, siger han og antyder, at han en dag i fremtiden kan vende retur til Fyn.

Superliga: SønderjyskE - OB OB - 9. jan. 2016 Lønkrig brudt ud: FC Midtjylland vil forgylde OB-stjerne

- Dette er ikke nødvendigvis et farvel til OB men måske et på gensyn. Man ved aldrig, hvad der sker i denne verden. Man er ikke altid selv herre over, hvad der kommer til at ske, men lige nu er mit største håb og ønske at spille dette forår færdigt med OB og slutte af på en god måde sammen med mine holdkammerater, fans og alle omkring klubben, lyder de sidste ord i tweetet.

OB's sportsdirektør Jesper Hansen har længe forsøgt at få Rasmus Falk til at underskrive en forlængelse på Fyn. Håbet var ikke mindst, at en forlængelse kunne bruges til at sikre fynboerne en solid overgangssum i forbindelsen med et skifte til udlandet.

Se også: OB vil ikke strække sig længere for Rasmus Falk

Men som forhandlingerne slæbte sig af sted uden resultat, så risikerede OB at ende i den situation, som de står i nu.

Rasmus Falk ventes at sættes navn på sin nye klub inden for de kommende uger. Da han er i gang med de sidste seks måneder på sin aftale kan han frit forhandle til anden side - dog er interesserede klubber fra Superligaen forpligtet til at informere OB, inden de snakker med Falk.

Superliga: SønderjyskE - OB OB - 5. dec. 2015 OB-chef: Rasmus Falk bør vælge udlandet

Både Brøndby og FC Midtjylland bejler kraftigt til Rasmus Falk, mens der også er interesse fra udlandet fra Lille og Celtic. Den udenlandske interesse er dog ikke så varm som den hjemlige.

Rasmus Falk åbnede sin målkonto for OB med denne træffer i 2011

Læs også

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Mest læste i sport
Tipsbladet
Real Madrids rekordjagt næsten forpurret af tidligere talent
Lørdagens rygtebørs: 'Chicarito' tilbage til Premier League?
Guardiola: Jeg vil se indad
Bombe springer uden for tyrkisk fodboldstadion
Hattrick-helten Vardy: Vi kæmpede for sagen
Leicester tæver Manchester City efter chokstart

Odds

Bookmaker
1
X
2
Seneste fodbold
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen