Randers FC

Advokat: Eks-landsholdsspiller skal afdrage millionbeløb

- Men han har været samarbejdsvillig og ærlig, siger advokat Nicolai Dyhr, der har stået for rekonstruktionen af Michael Gravgaard

Michael Gravgaard blev for ganske kort tid siden direktør i Randers FC. (Foto: Claus Bonnerup)
1/2
Næste »

Tirsdag stod Michael Gravgaard frem i Ekstra Bladet og fortalte, han har været gennem en rekonstruktion efter flere fejlinvesteringer og investeringer i ejendomme, hvor han tog en alt for stor risiko.

Nu fortæller advokaten Nicolai Dyhr, der på vegne af kreditorerne har stået for rekonstruktionen af Michael Gravgaard, at den tidligere landsholdsspiller blev presset ud i den situation, han havnede i.

- Det var én kreditor, der pressede Michael Gravgaard til en rekonstruktion, forklarer han. 

Nicolai Dyhr fra advokatfirmaet Horten oplyser, at der er tale om en samlet kreditorordning, der blev vedtaget af størstedelen af kreditorerne og stadfæstet af Skifteretten. Michael Gravgaards hjem og økonomi er blevet endevendt, og der er indgået aftale om betaling af et millionbeløb fremover.

RANDERS: Fodbold træningsstart kl 10 Randers FC - 19. jan. 2016 Tidligere landsholdsprofil taler ud: Reddet efter fejlinvesteringer

- Jeg kan bekræfte, at Michael Gravgaard absolut ikke er en velhavende mand i dag. Der kommer til at gå en del år, før han er færdig med at betale kreditorerne ud i den ordning, der er gennemført ved rekonstruktionen, forklarer Nicolai Dyhr.

Han roser den tidligere landsholdsspiller for samarbejdsvillighed i forbindelse med den problematiske proces.

- Han har først og fremmest været ærlig, har arbejdet hårdt for at levere alt, hvad kreditorerne har forlangt, og så har han vist en god vilje til at betale pengene tilbage så vidt muligt. Det har selvsagt haft stor betydning for kreditorernes opbakning til rekonstruktionen, siger Nicolai Dyhr.

RANDERS: Fodbold træningsstart kl 10 Randers FC - 19. jan. 2016 Fodbolddirektør flytter hjem til mor og far

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen