Det lignede meget længe 2-2 i Randers mandag aften.
Men en fejl i OB's bageste kæde i næstsidste minut sendte Jonas Borring igennem. Få sekunder senere førte hjemmeholdet 3-2.
- Pisseærgerligt, lød det umiddelbart fra Morten Skoubo, da TV 2 Sport fangede ham efter sidste fløjt.
Cheftræner Troels Bech nåede at sunde sig lidt mere, inden han stod i samme kanals studie. Men ordene var de samme: - Hvad sagde Skoubo? Pisseærgerligt? Ja, det var pisseærgerligt, kom det spagt fra Bech, der uddybede.
Læs også: Se også: Sen træffer sender Randers mod toppen
- Ved to af deres tre mål havde vi næstsidste fod på. Det havde ikke været så vanskeligt at undgå de scoringer.
- Vi havde fysikken, duellerne og løbeviljen på vores side. Det er en voldsom skuffelse. Kreperligt, sagde Bech.
Læs også: Se også: Hvem er verdens bedste målmand?
Skoubo scorede selv én af OB's to mål.
- Jeg synes, at vi viser god moral og er godt med i hele kampen. Det er en meget lige kamp. Men det er bare pisseærgerligt, at de scorer så sent, sagde angriberen.
