Persondata politik

Pengeregn over Randers: Scorer kassen på Yura

Movsisyan står foran lukrativt skifte til Spartak Moskva - og det forgylder hans tidligere danske klub med ti millioner kroner

1 af 1

Odds

Bookmaker
1
X
2

Seneste fodbold

Hent flere
 

Er Yura Movsisyan den mest værdifulde spiller, der nogensinde har spillet i Superligaen?

Spørgsmålet er relevant at stille, fordi Randers FC står på tærsklen til at score en voldsom million-bonus på den armenske angriber.

Yura Movsisyan er ifølge medier i både Rusland og Armenien på nippet til et skifte til Spartak Moskva. Et klubskifte der rapporteres at udløse en transfer på 60 mio. kr. til FK Krasnodar.

Se også:

Se også: 20 millioner for Yura

Dermed er Yura Movsisyans værdi tredoblet på bare to år. En gevinst som kommer Randers FC til gode.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger, så forhandlede kronjyderne en videresalgsklausul ind, da Movsisyan for to år siden blev sendt til Sortehavs-kysten.

En guld-aftale der nu sender omkring ti mio. kr. mod laksestaden, så snart Spartak-aftalen er i hus.

Se også:

Se også: Russisk storklub på rov i Randers

Vores oplysninger peger mod en gunstig videresalgsklausul på Movsisyan. Kan du bekræfte det?

- Vi er rigtig stolte af aftalen med FK Krasnodar. Det var en rekordstor aftale for Randers FC, som vi også sagde i sin tid. Men detaljerne i aftalen forbliver fortrolige, siger Randers FC-direktør Jacob Nielsen.

Randers FC's chefscout Peter Christiansen spottede angriberen i Real Salt Lake City og hentede Yura Movsisyan gratis til Superligaen for tre år siden.

Se også:

Se også: Movsisyan vil væk fra Randers

Angriberens betydning for klubben kan ikke undervurderes. Armeneren var med syv mål en nøglefigur i Randers FC's mirakuløse redning fra nedrykning. Og da Yura Movsisyan smuttede fra klubben efter bare et år, så dumpede Randers FC ud af Superligaen måneder senere.

Yura Movsisyan har fortsat sin sensationelle målhunger i den russiske liga, hvor han er den næstmest scorende i indeværende sæson på trods af, at en fodskade har holdt ham ude af spillet den seneste måned.

Købet af Movsisyan manifesterer en offensiv oprustning hos Spartak Moskva, der netop har hentet sensationelle Abdul Majeed Waris for 22 mio. kr. i svenske Häcken.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik