Randers FC

Fodbolddirektør flytter hjem til mor og far

Michael Gravgaard starter forfra, når han begynder som Randers direktør og flytter tilbage hos sine forældre, der bor lige uden for Randers

Gravgaard er lige blevet direktør i Randers FC. Alligevel skal han bo hjemme hos mor og far.
1/2
Næste »

Når Michael Gravgaard 1. februar starter som direktør i Randers FC, kommer han i sandhed til at se mere til sine forældre.

- Jeg flytter i første omgang ind på mit gamle drengeværelse hos mine forældre, der bor otte kilometer uden for Randers. Det er måske lidt voldsomt at komme tilbage på det drengeværelse, jeg forlod for 18 år siden. Men i begyndelsen bliver det mit udgangspunkt for det nye job, siger Michael Gravgaard med et glimt i øjet.

- Men jeg skal naturligvis ud at have fundet mit eget hus, når jeg engang er begyndt i jobbet. Men den første tid bliver med udgangspunkt hjemme fra mine forældre, forklarer han.

Michael Gravgaards opgave i det nye job bliver at holde Randers på sporet, så klubben mindst kan bevare den nuværende position i Danmark.

- Bare fordi Randers har ansat Michael Gravgaard og Ole Nielsen (ny sportsdirektør), er det ikke ensbetydende med, at vi ender to-tre pladser højere i Superligaen.

- Pengene har stor indflydelse på din placering. 75 procent er bestemt ud fra dit budget, mens resten er op til de ansatte. Her håber og tror jeg, at kompetence og dygtighed kan være med til at holde Randers i den øverste halvdel af ligaen.

- Ole Nielsen er en af landets dygtigste sportsdirektører. Han er måske en af de bedste i Skandinavien, fordi han har en speciel evne til at spotte spillere, som ingen har hørt om. Derfor har kompetence naturligvis også stor betydning for, hvor meget vi kan flytte os som klub.

- Men ser vi isoleret på vores budget, så er vi en top seks-syv klub, forklarer Michael Gravgaard.

Olsen sender bud efter Gravgaard Randers FC - 5. jan. 2016 Efter turbulent periode: Randers ansætter tv-vært som direktør

Skal være en sund forretning
Derfor afviser han også, at Randers sigter efter at blive en permanent top-3 klub i Danmark.

- Realistisk set er det ikke muligt. Det er at tage munden for fuld, hvis vi går ud med forventninger om at spille top-3 hver sæson. Men man kan håbe, fordi vi jo har set, at det ikke har været uopnåeligt. I sidste sæson var Randers tæt på bronzen, påpeger han.

Han kommer til en sund forretning, hvilket ikke er almindeligt, når man taler fodbold. Men han kommer også til en udfordring, hvor det handler om at brande Randers mere udover Kronjylland.

- Der findes virksomheder i Danmark, der lige så godt kan brande sig i Randers i forhold til eksempelvis FC Nordsjælland. Der ligger et uudnyttet potentiale, som vi skal opdyrke.

- Randers skal være en sund forretning. Men det er ikke et mål for Randers at maksimere en fortjeneste til klubben, påpeger den nye direktør.

Når den nye direktør flytter til Randers, bliver det uden sine tre børn, der bliver boende i København. Men han har sikret sig, at han har god mulighed for at se sine børn ofte på trods af afstanden.

- Jeg har fået en god aftale med Randers, så jeg også kan være en god far for mine tre børn. Det er også vigtigt for mig, fastslår han.

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Tipsbladet

Odds

Bookmaker
1
X
2

Seneste fodbold

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen