De har fået øvet sig godt og grundigt i at lukke mål ind i Silkeborgs
sæsonåbning, og man forstår derfor, at den gode Lasse Heinze må have piben
for ørerne. Og man forstår samtidig, at det bare ikke er jordens fedeste
job, når boldene sejler ind, som de gjorde det i Parken, mens modstanderne
bare kværner videre.
- Vi fik en regulært snitter. Vi blev spillet baglæns ud af Parken. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige til det. Det var en regulær udspilning af vores hold.
Se mere: Se også: FC København smadrede Silkeborg
- FCK spillede sindssygt flot i første halvleg, og vi var bagud i tanke og handling. Det gjorde, at vi kom til at se tunge og langsomme ud, siger Silkeborg-keeperen, der kalder det nuværende FCK-mandskab for ’det bedste hold, jeg endnu har mødt i Parken’.
