Persondata politik

Skeptisk ekspert: Viggo slider på spillerne

- Det er Viggos vej eller ingen vej, fortæller Jesper Thygesen om Silkeborgs nyansatte træner

  • Viggo Jensen mandskabsbehandling er ikke særligt god (Arkivfoto: Morten Langkilde/Polfoto)
Viggo Jensen mandskabsbehandling er ikke særligt god (Arkivfoto: Morten Langkilde/Polfoto)
1 af 1

Odds

Bookmaker
1
X
2

Seneste fodbold

Hent flere
 

Viggo Jensen vender tilbage i spidsen for Silkeborg, seks år siden han blev fyret i klubben på grund af manglende resultater. Dengang overtog Silkeborgs nuværende sportschef, Peter Knudsen, roret, dog uden nævneværdig succes i øvrigt.

Nu skal den 65-årige træner så slukke nedrykningsbranden hos Superligaens bundprop, hvor han har fået en kontrakt frem til sommer, og missionen er klar: Overlevelse i Superligaen.

Den tidligere Silkeborg-spiller Jesper Thygesen, som i dag fungerer som fodboldekspert for TV2 Sport, er ikke just begejstret for Viggo Jensens menneskelige egenskaber som træner, og han er spændt på, hvordan ansættelsen hos midtjyderne spænder af.

Se mere:

Se også: Keld Bordinggaard fyret - her er den nye træner

Thygesen spillede i Silkeborg, da Viggo Jensen trådte til i 2002, men de to kunne overhovedet ikke sammen, og Thygesen måtte se langt efter spilletid. Selvom den tidligere fodboldspiller roser Viggo Jensen for hans evner på træningsbanen, så mener han, at ansættelsen af Jensen kan gå begge veje.

- Han er blevet et levn fra en svunden tid. Hans ledelsesstil kan jeg ikke sympatisere med. Med ham er det bare sådan, at det er Viggos vej eller ingen vej.

- Viggo er en person, der slider meget på sine omgivelser. Men da han er ansat som en brandslukker, så kan jeg godt forstå, at man hiver en dinosaur ind. På træningsbanen er han en af de bedste. I mine år som professionel fodboldspiller, der er Viggo en af de stærkeste, jeg har oplevet. Den dedikation og vilje han havde på træningsbanen, der var han meget, meget stærk.

- Der bliver skabt rigtig meget på træningsbanen, og der kan der sikkert godt ændres og gøres en del, siger Jesper Thygesen til ekstrabladet.dk.

Se mere:

Se også: 'Anede ikke Keld var fyret'

Udenfor træningsbanen lader Viggo Jensens evner dog meget tilbage at ønske, forklarer Thygesen.

- Alt hvad der foregår mellem før og efter kampene og før og efter træning, det fungerede ikke, hvis du spørger mig. Mandskabshåndteringen både af gruppen og den enkelte spiller, det klarede han ikke specielt prangende, da jeg spillede under ham:

- For eksempel fortalte han, at han ville lave en turnusordning, som jeg skulle være en del af. Sikkert for at holde motivationen oppe hos mig og et par andre spillere. Men i den turnusordning, der så jeg ikke skyggen af start-elleveren. Så han satte falske forhåbninger i spillerne, og det bryder jeg mig ikke om, lyder det fra Thygesen, der fortsætter:

Se mere:

Se også: Nul garantier til Bordinggaard

- Han slider omgivelserne op. Viggo fylder så meget via sin vildskab, at jeg nærmest havde følelsen af, at han også overvågede mig i fritiden, så meget sled han på én. Der var ikke tillid til nogen instanser overhovedet, hverken til fysioterapeuten, lægerne eller de andre trænere. Han vidste det hele bedst selv, og han var ekspert på alle områder. Han ville gerne dominere alt ned til mindste detalje. Det kommer til at slide omgivelserne op, også fordi man ikke får tillid af ham.

- Hvis to spillere talte sammen, spurgte han dem, hvad de talte om. Han blandede sig i alt, og intet skulle gå hans næse forbi, forklarer Jesper Thygesen.

Trods Thygesens skepsis, så afviser han dog ikke, at Viggo Jensens ansættelse i Silkeborg kan blive en succes, hvis SIF-chefen formår at holde fokus på det kortsigtede.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik