'Viggo gør drenge til mænd'

- Han dyrker tænding, vildskab og passion, og det har jeg savnet at se, siger tidligere Silkeborg-spiller om Viggo Jensen

Seneste fodbold

Hent flere
 

Tre års arbejde under Troels Bech og fire måneder med Keld Bordinggaard slår en kolbøtte af de store med Silkeborgs ansættelse af Viggo Jensen.

Slut med brede kanter, én central angriber og boldbesiddende bold. Viggo Jensen er synonym med to angribere, diamant på midtbanen, angrebs-backs og fokus på dødbolde. Som en af hans tidligere elever udtrykker det.

- Viggo Jensen handler om dødbolde, organisation og løbevillighed, siger VB Kolding-anfører Jens Berthel Askou, der blev oplært under Viggo Jensen, sidst han var i Silkeborg.

Læs også:

Se også: Silkeborgs mareridt: Thorbjørn færdig

- Han er en træner, der kan gøre drenge til mænd. Unge spillere i dag kan være sarte, og jeg kan godt se spillere i Silkeborg, der vil have svært ved at kapere hans direkte facon. Men har man det rette drive, så er Viggo også i stand til at rykke folk.

- Der er bliver hårdt at træne under Viggo Jensen. Der bliver mange ture i skoven i opstarten til vinter. Men Viggo skal nok få fremelsket nogle vindere, forsikrer Jens Berthel Askou.

Fortjener godt eftermæle
- Rent taktisk er Viggo Jensen ikke den direkte forlængelse af sine forgængere. Han dyrker ikke boldbesiddelse, og hans udgangspunkt for spillet er et helt andet. Men han dyrker tænding, vildskab og passion, og det har jeg savnet at se, når Silkeborg har spillet, siger Jens Berthel Askou.

- Det kan diskuteres, om Viggos taktiske stil er forældet i forhold til fodbold i dag. Men jeg var trods alt med til at rykke op to år i træk i Norwich med diamant på midtbanen og 4-4-2, konstaterer VB Kolding-kaptajnen.

Læs også:

Se også: Rajko Lekic om Viggo Jensen: Perfekt valg

- Jeg kunne godt unde Viggo Jensen, at det her blev en succesoplevelse. Han fortjener et godt eftermæle, for han har altså gjort meget godt for dansk fodbold, siger Askou om den 65-årige træner.

Det står fast, at aftalen i Silkeborg ikke forlænges ved udløb næste sommer.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik