Persondata politik

Bordinggaard: Jeg har begået fejl

Keld Bordinggaard har aldrig prøvet at blive fyret før. Det har han så nu

  • Keld Bordinggaard er historie som træner i Silkeborg. (Foto: Lars Poulsen)
Keld Bordinggaard er historie som træner i Silkeborg. (Foto: Lars Poulsen)
1 af 1

Odds

Bookmaker
1
X
2

Seneste fodbold

Hent flere
 

- Jeg er jo en af de få trænere, der ikke har prøvet det før. At blive fyret. Så fik jeg så den ’oplevelse’ med også, og nu tror jeg godt nok lige, jeg skal tage lidt luft ind. Det bliver her hjemme i Odense med familien. Jeg skal lige have sagt ordentligt farvel til spillerne og ønske dem alt held med på den videre færd, og så må jeg tage en snak med ledelsen i Silkeborg om en uges tid.

Keld Bordinggaard er bleg men fattet på en dag, der nok ikke kom fuldstændig bag på den nu fyrede Silkeborg-træner, der – om nogen – kan se ironien i, at en spids Mikkel Tørnæs-tå reddede Brøndby fra at komme bagud 0-2 i det midtjyske.

Læs også:

Se også: Keld Bordinggaard fyret - her er den nye træner

- Hvis vi havde vundet, var fyringen heller ikke kommet i dag. Sådan er det. Nu tabte vi, og så træffer ledelsen en afgørelse, som den føler, den skal tage på dette tidspunkt. Jeg kan være uenig, men jeg kan godt forstå, den gør det, siger den nu fyrede cheftræner, der har kontrakt med Silkeborg frem til sommeren 2014.

- Jeg var overbevist om, at jeg sammen med spillerne var ved at løfte os ud af den suppedas, vi var havnet i, men det er en uomtvistelig kendsgerning, at når man får så skidt en start som vi, bliver det også umanerligt svært at få ro på efterfølgende. Vi har hele tiden halset efter de nødvendige point – fra første runde og til nu, siger Keld Bordinggaard

- Kan du i bakspejlet se, du har begået fejl?

- Ja, det kan jeg sagtens. Hvis jeg havde kendt spillere og trup bedre i starten, kan det godt være, jeg havde lagt de taktiske oplæg anderledes, end det blev tilfældet. Men det er sådan noget bagudskuende noget, man ikke kan bruge til ret meget nu. Det korte af det lange er, at jeg og spillerne har arbejdet stenhårdt, og det arbejde har desværre ikke båret frugt, siger Keld Bordinggard.

Se mere:

Se også: SIF om fyring: Bordinggaard leverede bare ikke

- Jeg er dybt skuffet. Jeg ærgrer mig helt vildt, fordi vi ikke lykkedes med det, vi arbejdede så hårdt med – men det eneste, jeg kan sige om det lige nu, er, at jeg ønsker Viggo Jensen alt mulig held med at få skaffet nogle point i de sidste kampe. Det er det, der handler om, siger den nu fyrede cheftræner og tilføjer:

- Jeg var selvfølgelig udmærket klar situationens alvor, og jeg havde også inden kampen i dag bedt nogle spillere om levere mere, end man næsten kunne forlange. Det lykkedes næsten, siger Keld Bordinggaard.

Læs meget mere om fyringen af Keld Bordinggaard i Ekstra Bladet mandag

Fakta om Keld Bordinggaard

* I 16 superligakampe blev det til hele 11 nederlag.

* Blot 3 sejre blev det til, og efter 11 point i de 16 kampe blev Bordinggaard fyret søndag 11. november efter 1-2-nederlaget i bundkampen til Brøndby.

* Bordinggaard har ellers et fint cv. Han var fra 2006 til 2011 U/21-landstræner. Sidste sommer stod han i spidsen for Danmark ved EM på hjemmebane, men holdet skuffede og gik ikke videre fra gruppespillet.

* Fra 2002 til 2006 var han assisterende landstræner for Morten Olsen, og Bordinggaard er før blevet bragt i spil som ny landstræner efter Morten Olsen.

* Fra 2001 til 2002 var han cheftræner for Vejle Boldklub, som han førte til oprykning til Superligaen.

(Kilde: Ritzau)

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik