Persondata politik

Nederlag kan fælde Keld

Situationen kan blive så vanskelig, at vi er nødt til at kigge på alting -også trænersituationen, siger SIF-boss Kent Madsen

  • Keld Bordinggaard og Silkeborg har blot tre sejre i årets første 15 Superligakampe. (Foto: Lars Poulsen)
Keld Bordinggaard og Silkeborg har blot tre sejre i årets første 15 Superligakampe. (Foto: Lars Poulsen)
1 af 1

Seneste fodbold

Hent flere
 

Mens Keld Bordinggaard råber sine spillere frem i bundbraget mod Brøndby, kan temperaturen i hans trænersæde bevæge sig fra varm til glohed.

Anderledes kan man ikke tolke Silkeborg-direktør Kent Madsens slet skjulte sabelraslen, da Ekstra Bladet beder ham forholde sig til situationen efter et nederlag, der vil sende jyderne helt til bunds i Superligaen.

- Hvor vigtig er den kamp?

- Den er super vigtig, ingen tvivl om det. Men den slags kampe har der været mange af i efteråret.

Læs også:

Se også: Før bundgyser: Brøndby er skarpest

- Et kig på tabellen gør vel denne her til en meget vigtig af slagsen?

- Det er klart, når det er de to nederste i tabellen, der mødes.

- Hvad vil et nederlag betyde?

- Taber vi, så får vi noget afstand til de hold, der ligger over stregen. Så jeg forventer en meget lige og intens kamp. Der er meget på spil.

Læs også:

Se også: Presset Bordinggaard: Sejr er et krav

- Pokalnederlaget var vel ikke den bedste optakt?

- Nej, vi spillede en dårlig kamp i Brøndby, men vi var også handicappede af at måtte lade fire-fem bærende kræfter blive hjemme. Det bliver et andet hold, vi stiller med i morgen.

- Var du tilfreds med spillernes attitude i den kamp?

- Efteråret og de mange tabte kampe har slidt på hele systemet, og truppen er præget af det. Jeg så nogle spillere med lidt opgivende attituder, og det har vores sportschef talt med truppen om dagen derpå.

- Her fik spillerne at vide, at det aldrig er sidemandens skyld. Vi må selv levere 100 procent. Gør vi ikke det, så kan vi godt rykke ned. Vi er i overhængende nedrykningsfare.

Læs også:

Se også: Eksperter: Brøndby favorit mod Silkeborg

- Er det kommet bag på dig?

- Nej, for vi mener at have Superligaens næstlaveste budget. På den måde vil vi altid være nedrykningskandidat. Vi kommer til at kæmpe hele vejen igennem. I første omgang må vi bide os fast i bordkanten og gøre hullet så lille som muligt til vinterpausen.

- Et nederlag vil være det 11. i 16 ligakampe med Keld Bordinggaard ved roret. Hvor lang snor har han?

- Det kan jeg ikke sig noget 100 procent om. Der er fuld opbakning til det træner-setup, vi har. Men situationen kan da blive så vanskelig, at vi er nødt til at kigge på alting - også på trænersituationen.

Læs også:

Se også: Topscorer skuffet over holdkammerater

- Det er klart, at når vi præsterer dårligt, så kigger vi på alt. Omvendt kan der også i sådan en situation være en tendens til at mene, at alt er galt. Så det handler også om at have noget is i maven og analysere nøgternt. Vi har alle sammen et ansvar, fra ledelsen og ned gennem systemet.

- Så der er ikke varslet et bestyrelsesmøde mandag?

- Nej. Og jeg vælger at tro på en sejr, indtil det modsatte er bevist.

Silkeborg-Brøndby, Canal 9 kl. 17.00

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik