Sørensens ekskone raser: Voldsramte kvinder er retsløse!

Peter Sørensens ekskone Olivia Pontoppidan er mildest talt uenig i dommen, der har frifundet Silkeborgs cheftræner for vold

02:58
REP: Interview med kone til Peter Sørensen, Olivia (færdig version)

- Anklagemyndigheden har oplyst, at sagen ikke bliver anket til landsretten.

Sådan lød det fra Silkeborg-træner Peter Sørensens forsvarsadvokat, Michael Juul Eriksen til Ritzau tidligere på dagen, da det kom frem, at statsadvokaten vurderede, at en eventuel ny retssag ikke ville få et andet udfald end den netop overståede.

Dermed kan Peter Sørensen nu endelig ånde lettet op og se sig frifundet for anklagerne om vold mod sin ekskone Olivia Pontoppidan.

Under den nu afsluttede sag er det kommet frem, at Peter Sørensen ligger i strid med ekskonen om forældremyndigheden over deres treårige datter.

Olivia Pontoppidan gik under jorden af frygt for sin tidligere mand, Peter Sørensen. Foto: Jakob Jørgensen
Olivia Pontoppidan gik under jorden af frygt for sin tidligere mand, Peter Sørensen. Foto: Jakob Jørgensen

I retten gjorde Michael Juul Eriksen gældende, at ekskonens anmeldelse af Peter Sørensen var en del af netop den strid.

SIF-træneren har under sagen afvist, at han skulle have været voldelig, men har dog medgivet, at han har været højtråbende og på et tidspunkt har kastet en stol gennem stuen.

Ekskonen meldte i foråret 2016 Peter Sørensen til Østjyllands Politi, som efterforskede sagen. Statsadvokaten i Viborg kom på sagen og fik rejst tiltale i sagen, hvor den kom for retten i februar, inden der faldt dom i sagen tidligere i april.

Det endelige punktum i sagen kom så i dag, men det er bestemt ikke et forløb, som Peter Sørensen ekskone Olivia Pontoppidan giver meget for. Hun er godt ærgerlig over dommen og den manglende vilje fra statsadvokaten til at anke. Det fortæller hun i et interview med Ekstra Bladet.

- Sagen er af Peter ført i pressen som en skilsmissesag/samværssag til trods for, at anmeldelserne dokumenterbart kom længe før separation og endnu længere tid inden hans ønske om samvær. Hans påstande er faktuelle forkerte. Alligevel tillades dette at fremføre konsekvent- også i byretten.

Sørensen kan ånde lettet op, men hans ekskone er ikke begejstret for forløbet af voldssagen. Foto: Claus Bonnerup/Jakob Jørgensen
Sørensen kan ånde lettet op, men hans ekskone er ikke begejstret for forløbet af voldssagen. Foto: Claus Bonnerup/Jakob Jørgensen
 

- Det er stærkt problematisk, at der over en voldssag på denne led kan kastes et slør, der abonnerer ind på en mytologi om kvinder, der lyver om vold for at få barnet. Denne dom sætter derved principielt børn og kvinder i voldelige forhold i en retsløs og farlig tilstand, hvor også straffelovens forældelsesfrist for anmeldelse i praksis forkortes i forhold til det, som loven ellers foreskriver, idet byretten har lagt 'en sen anmeldelse' til grund for frifindelsen.

- Det er dybt problematisk. Jeg håber, denne sag åbner nogle politikers øjne for, hvor retsløs en tilstand vold i hjemmet efterlader ofrene i!, lyder det fra en skuffet Olivia Pontoppidan.

Peter Sørensen har under hele sagen fortsat sit virke som Silkeborg-træner, han står derfor fortsat i spidsen for den midtjyske klub, når de fredag aften møder Viborg i Superligaens nedrykningsspil.

Se tv-interview fra februar med ex-konen i tv-playeren over artiklen

Voldssagerne kort og godt

I al sin enkelthed handler sagen om, at Peter Sørensen står tiltalt for to tilfælde af vold mod sin ekskone og deres lille datter. 

Første forhold omhandler en episode i 2014. Her skubbede Sørensen sin tidligere hustru, Olivia Pontoppidan, som stod med parrets dengang ni måneder gamle datter. Hustruen væltede bagover i et sofabord og videre ned i på en sofaen og dernæst ned på gulvet.

Den anden episode af vold fandt sted i 2015 til en fest i et kolonihavehus. Her skulle Sørensen have taget hårdt fat i ekskonens arm i en sådan grad, at hun væltede omkuld. Derefter skulle Sørensen ifølge politiets efterforskning have hevet Olivia Pontoppidan adskillige meter hen over både grus og fliser.

Se også: Superliga-træner tiltales for vold mod kone og datter

112 - 23. feb. 2017 - kl. 15:35 Peter Sørensens ekskone fra sit skjul: - Vi er i livsfare, hvis han finder os

1 af 2 Sørensen kan ånde lettet op, men hans ekskone er ikke begejstret for forløbet af voldssagen. Foto: Claus Bonnerup/Jakob Jørgensen
2 af 2 Sørensen kan ånde lettet op, men hans ekskone er ikke begejstret for forløbet af voldssagen. Foto: Claus Bonnerup

 

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen