Indlæser...

SønderjyskE: Det er gået meget stærkt

Bestyrelsen i SønderjyskE er stadig ikke kommet sig over Jacob 'Gaxe' Gregersens pludselig exit

15:12, 11. mar 2010 | Hans-Henrik Hare

Annonce

  • # Klub K S Point
    1FC København1831-1639
    2FC Nordsjælland1825-1335
    3FC Midtjylland1827-2630
    4AC Horsens1830-2229
    5AGF1824-1629
    6Silkeborg IF1828-2526
    7AaB1827-2526
    8OB1832-3025
    9SønderjyskE1821-2821
    10Brøndby IF1820-2318
    11Lyngby1817-3312
    12HB Køge1816-417
  • Seneste i Fodbold

Annonce

  • Seneste i Sport
Annonce

Det er gået stærkt de sidste par dage i Haderslev.

Søndag hentede superligaklubben SønderjyskE 1-1 på Brøndby Stadion og alle klappede efterfølgende hinanden på skuldrene, som bestyrelsesformand Claud Guldager formulerer det.

Herefter havde man nogle samtaler om fremtiden - samtaler, der løbende foregår i klubben. Og hér kom det frem, at sportsdirektør Jacob 'Gaxe' Gregersen ikke ville samme vej som direktionen.

- Vi snakkede en del sammen og Gaxe gav udtryk for, at han ville noget andet. Men det er vigtigt for at mig at pointere to ting: For det første er der ingen økonomisk grund til afskeden. For det andet er tidspunktet helt tilfældigt, siger Guldager til ekstrabladet.dk.

'Nu ryster vi posen'
Tidligere på dagen pointerede Gregersen overfor ekstrabladet.dk, at han har haft svært ved at forestille sig, at kunne arbejde videre under de vilkår, klubben har kunne præsentere for ham.

- Klubben og jeg kan ikke rigtig blive enige om, hvad der skal til for at manifestere os i Superligaen og hen ad vejen have andre målsætninger end bare at overleve, sagde han således i formiddags.

Klubben har ikke sat sig nogen deadline for, hvornår en permanent afløser skal findes. Foreløbig overtager den kommercielle direktør Claus Rasmussen posten som sportsdirektør.

- Nu ryster vi posen, spørger os selv, hvad vi gør. Og så må vi se. Men det hele er gået så stærkt, at vi ikke har haft mulighed for at komme videre, siger Claus Guldager.

SønderjyskE møder lørdag OB på udebane.

Hent kampene for dit favorithold ind i din iPhone-kalender - hent app´en her

Annonce