Indlæser...

Forsvars-es skifter klub

SønderjyskEs forsvars-es Sölvi Ottesen, skifter klub senest til sommer, siger klubbens direktør. Brøndby kan være hans næste klub

11:23, 18. mar 2010 | Søren Lauridsen

Sölvi Ottesen er en sand kriger, der har vakt opmærksomhed i udlandet med stabile præstationer. (Foto: Ernst van Norde)
Sölvi Ottesen er en sand kriger, der har vakt opmærksomhed i udlandet med stabile præstationer. (Foto: Ernst van Norde)

Annonce

  • # Klub K S Point
    1FC København1831-1639
    2FC Nordsjælland1825-1335
    3FC Midtjylland1827-2630
    4AC Horsens1830-2229
    5AGF1824-1629
    6Silkeborg IF1828-2526
    7AaB1827-2526
    8OB1832-3025
    9SønderjyskE1821-2821
    10Brøndby IF1820-2318
    11Lyngby1817-3312
    12HB Køge1816-417
  • Seneste i Fodbold

Annonce

  • Seneste i Sport
Annonce

Sölvi Øttesen, der er nummer 1 på Ekstra Bladets forsvars-rangliste, skifter formentlig klub til sommer.

Det siger SønderjyskEs direktør Klaus Rasmussen, der efter Jacob 'Gaxe' Gregersens afgang også fungerer som sportsdirektør.

Islændingen har været to sæsoner i den sønderjyske klub og har ikke lagt skjul på, at han er klar til større udfordringer.

Jeg vil sige, at der er stor sandsynlighed for, at han ikke er i SønderjyskE efter sommerferien. Der bliver hele tiden gisnet om ham, og der har været meget snak om ham i de seneste to transfervinduer, men det er nu, det store vindue åbner, og han er en af de mest hotte spillere i superligaen, siger Klaus Rasmussen til JydskeVestkysten.

Ifølge direktøren er klubber fra flere forskellige lande interesserede i den islandske landsholdsspiller, der har kontrakt med SønderjyskE til 2011.

På vej til Brøndby?
I sommer var blandt andet Twente, Hamburger SV, Fulham, Sunderland og Celtic interesseret i den stærke forsvarer, men andre klubber er utvivlsomt opmærksomme på islændigen.

Hvis Jacob Gregersen præsenteres som ny sportschef i Brøndby - en mulighed, flere har peget på som sandsynlig - vil Ottesen utvivlsomt være et emne for den ambitiøse klub på Vestegnen.

Ottesen har tidligere sagt til Ekstra Bladet, at han nyder opmærksomheden.

- Det er bare fedt. Som fodboldspiller vil man gerne nå så langt, som man overhovedet kan, og det vil jeg naturligvis også. Jeg er glad for, at så mange klubber er interesseret i mig, og jeg er 100 procent klar til at tage imod en ny udfordring.

– Min favoritliga er den engelske Premier League. Men dukker der en anden klub op, hvor alt ellers er i orden, så er jeg frisk på det.

Hent kampene for dit favorithold ind i din iPhone-kalender - hent app´en her

Annonce