FARUM (ekstrabladet.dk): Det er hører til sjældenhederne, at en
Superliga-træner oven på et 4-1-nederlag udtaler, at hans hold skam sagtens
kunne have vundet opgøret. Det var ikke desto mindre, hvad Lars Søndergaard
formulerede, da han gjorde status over sit holds på papiret klare nederlag
på Farum Park.
Retfærdigvis skal det med, at SønderjyskE-træneren tilføjede, at hans mandskab egentlig også kunne have tabt endnu større.
Se også: Læs også: Nordsjællændere indhenter FCK
– Vi spiller en rigtig fin første halvleg, men kom på den efter pausen. De første ti minutter af anden halvleg rørte vi stort set ikke bolden, og det er ren gift, når man spiller mod et hold som FC Nordsjælland, sagde Lars Søndergaard.
Hans mandskab må efter en regulær drømmestart på sæsonen konstatere, at holdet nu er på vej ned i det mere anonyme midterfelt.
– Vi har tabt to kampe på stribe og må til at lægge lag på vores spil igen, fastslog SønderjyskE-træneren.
