Sønderjyske-boss efter 1-2: Gal i skralden

Sønderjyske-træner Lars Søndergaard er bitter efter nederlaget til FCK, hvor holdet var foran 1-0

  • Lars Søndergaard var ikke tilfreds med sit holds indsats. (Polfoto)
Lars Søndergaard var ikke tilfreds med sit holds indsats. (Polfoto)
1 af 1

Seneste fodbold

Hent flere
 

Sønderjyske nu tabt otte kampe i træk på hjemmebane i Superligaen, efter at det søndag blev til endnu et nederlag mod FC København i en kamp, der endte 1-2.

Alligevel er Sønderjyskes cheftræner, Lars Søndergaard, tilfreds med holdets præstation.

- Jeg var gal i skralden inde i omklædningsrummet efter kampen, men mest af skuffelse, fordi jeg følte, vi var det bedste hold. Vi gav ikke mange chancer væk, selvom de scorede to mål, og det gør det ekstra bittert, siger Søndergaard.

Han kunne se sit hold komme foran i første halvleg, og Sønderjyske havde i løbet af kampen flere gode chancer for at få flere mål. Men i stedet scorede FCK to gange efter pausen.

- Det er meget bittert.

Se mere:

Se også: Målmandsdrop igen: Sønderjyske jagter keeper

- Vi skal blive ved med at levere det, vi gjorde i dag. Den samme indstilling og det samme spil, så kommer pointene også, siger Søndergaard, der efterhånden er træt af at spille godt, men ikke vinde kampe.

- Nogle af vores tidligere kampe har lignet den her til forveksling, hvor vi spiller rigtig godt, men ikke vinder. Men vi skal nok komme tilbage, fortæller træneren.

De manglende point frustrerer også forsvarsspilleren Thomas Hansen.

- Jeg synes, vi havde fortjent at få point i dag. Vi spillede en god kamp, men det hjælper ikke noget, og det er til at brække sig over, siger han.

Sønderjyske ligger efter nederlaget blot tre point over nedrykningsstregen.

- Lokummet brænder, konstaterer Thomas Hansen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik