Persondata politik

Bortvist træner: Vi må snart ingenting

- Det er noget pjat, siger SønderjyskE-træner Lars Søndergaard, der blev bortvist for at sparke til en stol i irritation over Horsens-mål

30. Nov 18:30 AC Horsens - SønderjyskE

SuperligaenStadion: CASA Arena, Danmark Dommer: Michael, Svendsen
AC Horsens
1
3
Slut
SønderjyskE
  • Lars Søndergaard sendt på tribunen for at sparke til en stol. (Foto: Anders Brohus)
Lars Søndergaard sendt på tribunen for at sparke til en stol. (Foto: Anders Brohus)
1 af 1

Seneste fodbold

Hent flere
 

HORSENS (ekstrabladet.dk): SønderjyskEs træner Lars Søndergaard måtte overvære det sidste kvarter af 3-1-sejren i Horsens fredag aften fra en plads på hovedtribunens tredje række.

Han blev bortvist fra bænken af dommer Michael Svendsen umiddelbart efter, at Horsens et kvarter før tid - meget ufortjent - havde fået reduceret til 1-2 på et hovedstød af Henrik Toft.

- Reduceringen irriterede mig. Derfor sparkede jeg bagud og ramte min stol, så den væltede. Helt ærligt vidste jeg selvfølgelig, at den stod der, men hverken den eller jeg var jo til fare for nogen som helst. Så jeg synes, at det er noget pjat at bortvise mig, sagde Lars Søndergaard bagefter.

Læs også:

Se også: SønderjyskE banker Horsens ned i bunden

- Vi må jo snart ikke noget som helst. Og jeg kunne ærlig talt godt tænke mig, at for eksempel tv begyndte at sætte lidt fokus på de mange restriktioner, som vi skal arbejde under. Jeg synes, at det er urimeligt.

- Det ville være dejligt, hvis dommeren og hans hjælpere koncentrerede sig om det, der skete på grønsværen, fastslog Søndergaard, der kunne glæde sig over, at en taktisk omstilling med fem mand i forsvaret gav fuldt pointudbytte.

- Det er et skridt, vi har taget, fordi situationen har udviklet sig, som den har. Og nu er det sandsynligt, at den bliver gentaget mod Brøndby. Men til foråret er vi tilbage med de normale fire mand i forsvaret, bedyrede træneren.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik