Sørensen kan ånde lettet op: Frifindelse står ved magt

Statsadvokat opgiver at føre sag mod fodboldtræner om hustruvold i landsretten, oplyser forsvarsadvokat

02:58
Tilbage i februar mødt Ekstra Bladet Peter Sørensens ekskone til et interview. Se det her

Frifindelsen af fodboldtræner Peter Sørensen står ved magt.

Det oplyser Sørensens forsvarsadvokat, Michael Juul Eriksen, til Ritzau.

- Anklagemyndigheden har oplyst, at sagen ikke bliver anket til landsretten, siger Michael Juul Eriksen.

Peter Sørensen, der er træner i Superliga-klubben Silkeborg IF, blev for to uger siden ved Retten i Aarhus frifundet for anklager om vold mod sin ekskone.

Anklagemyndigheden oplyser til Ritzau, at man har vurderet, at en anke af sagen ikke ville kunne føre til et andet resultat i Vestre Landsret. Derfor har man valgt ikke at anke.

Under sagen er det kommet frem, at Peter Sørensen ligger i strid med ekskonen om forældremyndigheden over deres treårige datter.

I retten gjorde Michael Juul Eriksen gældende, at ekskonens anmeldelse af Peter Sørensen var en del af netop den strid.

Peter Sørensen har under sagen pure afvist, at han skulle have været voldelig. Han har dog medgivet, at han har været højtråbende og på et tidspunkt har kastet en stol gennem stuen.

Ekskonen meldte i foråret 2016 Peter Sørensen til Østjyllands Politi, som efterforskede sagen.

Siden blev sagen behandlet af anklagemyndigheden i Østjylland, som vurderede, at der ikke var kød nok på sagen til at føre den i retten. Men den afgørelse klagede ekskonen over.

Derfor kiggede Statsadvokaten i Viborg på sagen, og her blev afgørelsen fra Østjyllands Politi fejet af bordet - der skulle rejses tiltale i sagen. Det blev der, og i februar kom sagen for retten.

Under sagen har Peter Sørensen fortsat sit arbejde som træner i Silkeborg.

Se også: Lettet Superliga-træner: Her reagerer han på volds-frifindelse

Se også: Tiltalt i voldssag: Her er Superliga-trænerens dom

kommentarer
Vis kommentarer

Seneste fodbold
Mest læst i fodbold
Hent flere
 

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen