Værsgo - Her er 10 gratis spillere til din Superliga-klub

Selv for klubber, der ikke har den store mønt på lommen, er der mulighed for forstærkning. Og vi ser her på nogle af de bedste, transferfrie spiller

  • Gilberto Macena har tidligere bombet mål ind i Superligaen, og nu er han ude af kontrakt (Foto: Jesper Dall)
Gilberto Macena har tidligere bombet mål ind i Superligaen, og nu er han ude af kontrakt (Foto: Jesper Dall)

Hvorfor betale, hvis man kan få kvit og frit?

Flere af klubberne i Superligaen har allerede hentet forstærkninger i januar-transfervinduet. Men der er fortsat god mulighed for at få spillere til, selv hvis der ikke er meget mønt i lommen.

Der er nemlig spillere med god Superliga-erfaring, der går ledige og kan bidrage til Superliga-holdet fra dag 1. Her tænker vi på folk som Hans Henrik Andreasen, Søren Christensen og Matti Lund Nielsen.

Spillerne på denne liste er uden kontrakt og er altså blot en signatur fra at skifte til ny klub - hvor længe tør Superliga-klubberne vente?

Hans Henrik Andreasen
Midtbanespiller, 36 år
Klubløs - tidligere Esbjerg fB

Godt nok er han blevet 36 år, men Hans Henrik Andreasen har fortsat en del at byde på. Han kommer nok ikke til at levere mål fra midtbanen i samme mængde, som han tidligere har gjort i karrieren, alligevel kan han være en fin rotationsspiller for en klub, der satser på standardsituationer. Vi tænker især på Hobro IK.

Der var utilfredshed efter Hans Henrik Andreasens afskedskamp:

Søren Christensen
Midtbanespiller, 29 år
Klubløs - tidligere FK Haugesund

Den danske midtbanespiller sagde for et år siden farvel til FC Nordsjælland efter mange års tro tjeneste. Christensen ville prøve sig af i udlandet, og han landede i Norge hos Haugesund. Her har opholdet ikke været en udpræget succes, og spørgsmålet er nu, om han bliver i udlandet, eller om han vender hjem? FC Nordsjælland står måske klar med åbne arme - i hvert fald har Christensen før gjort det godt i FCN. Eller hvad med OB, der siger farvel til Matti Lund Nielsen?

Søren Christensen var tidligere anfører i FC Nordsjælland, men nu er han færdig i Norge (Foto: Jakob Jørgensen) Søren Christensen var tidligere anfører i FC Nordsjælland, men nu er han færdig i Norge (Foto: Jakob Jørgensen)  

Francis Dickoh
Forsvarsspiller, 32 år
Klubløs - tidligere FC Midtjylland

Forsvarsspiller Francis Dickoh har ikke fået meget spilletid det seneste år, men han er trods alt en rutineret spiller, der har spillet i Holland, Skotland, Grækenland og Belgien og har godt med kampe for FC Nordsjælland og FC Midtjylland. Han har også landskampe for Ghana på cv'et. Dickoh har fortsat noget at byde ind med, og måske kan det være i en rolle som trupspiller? Han har i hvert fald accepteret den rolle i FCM uden at tude.

Anders Kure
Forsvarsspiller, 30 år
Klubløs - tidligere FC Vestsjælland

FC Vestsjællands direktør, Gert Hansen, har opgivet håbet om redning. Det betyder, at klubben går konkurs, og så er truppens spillere frie til at finde andre arbejdsgiver. En af de spillere, der fortsat har kvalitet til at spille med i eller omkring Superligaen, er Anders Kure. Forsvarsspiller, der har en fortid i AGF, får nok ikke svært ved at finde en ny arbejdsgiver. Han er en spiller, der kender sine begrænsninger og altid fighter til det sidste. En klub kunne dog være Silkeborg fra 1. division, hvor Peter Sørensen er træner og kender Kure godt fra deres fælles fortid i AGF.

Anders Kure står uden kontrakt efter FC Vestsjællands konkurs (Foto: Lars Poulsen) Anders Kure står uden kontrakt efter FC Vestsjællands konkurs (Foto: Lars Poulsen)  

Thomas Mikkelsen
Målmand, 32 år
Klubløs - tidligere FC Vestsjælland

Målmand Thomas Mikkelsen er blevet 32 år, men han må være jagtet af større klubber - specielt nu hvor han ikke koster en krone. Mikkelsen har et udmærket cv og leverede gode præstationer gennem sin tid i FC Vestsjælland, og så er spørgsmålet, om der er en klub i Superligaen, der kommer i akutte problemer på målmandspositionen i Superligaen? OB eller Esbjerg, måske? Eller hvad med SønderjyskE?

Gilberto Macena
Angriber, 31 år
Klubløs - tidligere Buriram United

En god, gammel kending af dansk fodbold, der i AC Horsens-tiden lavede godt med mål. Har sagt farvel til sin thailandske klub og er derfor på udkig efter en ny arbejdsgiver. Forhandler angiveligt med sydkoreanske Pohang Steelers, men er en dansk klub villig til at tage chancen med den hurtige brasilianske angriber, er det bestemt ikke utænkeligt, at Gilberto Macena kommer tilbage til Danmark.

Matti Lund Nielsen
Midtbanespiller, 27 år
Klubløs - tidligere OB

I sommer vendte Matti Lund Nielsen hjem til fynske OB, efter han fik sin aftale med italienske Pescara ophævet. Hjemkosten har ikke været nogen succes for Lund Nielsen, der forlader OB igen efter kun et halvt år. Midtbanespilleren skal på jagt efter en ny klub, men med tanke på at han er i sin bedste fodboldalder, og at han har skullet bruge noget energi på at komme tilbage i form, kan der være noget gemt, som har Superliga-kvalitet. Måske SønderjyskE lurer på midtbanespilleren. Esbjerg kan også bruge noget dybde.

Morten Nordstrand
Angriber, 32 år
Klubløs - tidligere AGF

Det er nok usandsynligt, at Morten Nordstrand fortsætter karrieren i Superligaen, men man skal huske på, at han har et godt scoringssnit og tidligere har lavet mange og gode mål for FC Nordsjælland og FC København. I AGF har han tilmed scoret på et saksespark. Men der har nok været for langt mellem målene til, at en klub i Superligaen tager en chance med Nordstrand. Men man skal aldrig sige aldrig.

Morten Nordstrand har været jagtet af Næstved, men Nordstrand-lejren har andre planer (Foto: Tariq Mikkel Khan) Morten Nordstrand har været jagtet af Næstved, men Nordstrand-lejren har andre planer (Foto: Tariq Mikkel Khan)  

Christian Poulsen
Midtbanespiller, 35 år
Klubløs - tidligere FC København

Han siger, han giver karrieren et sidste skud, men Christian Poulsen har ikke haft en klub siden i sommer, hvor FC København lod ham gå på en fri transfer. Poulsen er ikke den spiller, han var engang, men måske kan han alligevel bidrage med noget, hvis en klub mangler en rutineret boldbryder. Umiddelbart er det svært at se et marked for Poulsen, hvis han ikke er villig til at rykke teltpælene op. Rutine er noget, Hobro IK jagter, men måske er Poulsen for dyr i løn.

Se Christian Poulsens første FCK-mål:

Jukka Raitala
Forsvarsspiller, 27 år
Klubløs - tidligere AaB

Jukka Raitala har en fortid i tysk, spansk og hollandsk fodbold, men venstrebacken fik aldrig noget stort gennembrud i AaB, som han i sommer skrev en halvårig kontrakt med. Raitala, der spillede lidt i starten, var skadet en del af tiden i AaB og stod således bag Jakob Ahlmann, Jakob Blåbjerg og Gilli Rolantsson i kampen om spilletid på venstrebacken. Raitala kan dog være interessant for en klub i Superligaen - måske Hobro erstatter Adama Tamboura med Jukka Raitala.

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Tipsbladet

Odds

Bookmaker
1
X
2

Seneste fodbold

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen