Superligaen

Vanvidskamp: Se AGF-målmand score i overtiden

Steffen Rasmussen blev den store helt, da han scorede på hovedstød og reddede uafgjort mod AaB i en slutfase, der sjældent er set mere vanvittig i superligaen

18. mar 18:00 AaB - AGF

SuperligaenStadion: Nordjyske Arena, Danmark Dommer: Anders Poulsen
AaB
2
2
Slut
AGF
TV: VANVID: Se AGF-keeper udligne i overtiden
1/4
Næste »

AALBORG (Ekstra Bladet): Det blev et fuldstændig vanvittigt drama i slutminutterne, da AaB og AGF spillede 2-2 i et højdramtisk opgør, hvor Steffen Rasmussen scorede til slutresultatet efter seks minutters overtid.

Se det vanvittige målmandsmål i overtiden i tv-klippet over artiklen - og se alle målene i bunden af artiklen

Kampen blev indledt i et højt tempo, og begge hold viste, de gerne vil spille hurtigt kombinationsspil og lægge presset højt på modstanderen. Det høje tempo til trods skulle vi dog frem til kampens 10. minut, før den første chance indtraf på Aalborg Stadion.

Det var til gengæld en kæmpe afbrænder af AaBs Thomas Enevoldsen, der blev spillet fri i feltet af Nicolaj Thomsen, men angriberen afsluttede fladt og lige på en fremadstormende Steffen Rasmussen. Den skulle Enevoldsen have placeret bedre.

Eften AaB-afbrænderen gik kampen en smule i stå, og der blev lavet for mange fejl i opspillet på begge sider af bolden. AaB var marginalt bedre i det åbne spil end AGF, der dog også ufortrødent forsøgte at brodere sig frem til chancer. Det blev dog for det meste indlæg mod Morten ‘Duncan’ Rasmussen, men det er jo heller aldrig ufarligt.

Hør Peter Graulund gå amok på tv-skærmen efter keeper-mål
 

‘Duncan’ var da heller ikke langt fra at score åbningsmålet efter 25 minutter, da et fint indlæg fra Dino Mikanovic fandt pandebrasken på den store AGF-forward, der dog headede snert forbi stolpen.

Kampen var en sjov størrelse på dette tidpunkt, da spillet egentlig flød fint, men chancerne blev sjældent større end halvstore fra begge mandskaber. AGF var ikke gode nok til at opbygge spillet omkring AaB-feltet, men der var konstant optræk til et eller andet - men det blev dog ikke forløst, selv om udeholdet langsomt åd sig ind i kampen.

AaBs opbyggende spil klumpede alt for ofte sammen på midten, da både Nicolaj Thomsen og Rasmus Jönsson begge var meget glade for at trække ind i banen.

Men efter en halv time fandt aalborgenserne det kvikke kombinationsspil frem fra gemmeren, og Nicolaj Thomsen, der var et offensivt omdrejningpunkt, kunne lægge et indlæg ind i hovedet på superliga-topscorer Lukas Spalvis, der ‘selvfølgelig’ kvitterede med et føringsmål.

Blev AaB snydt for straffe her:

Med et enkelt minut tilbage af første halvleg kom der endnu mere gang i løjerne i Aalborg, da Nicklas Backman lavede en grov glidende tackling i eget felt, der burde have været takseret til et straffespark.

Det fløjtede dommer Anders Poulsen ikke for, og så begynde en byge at små interne skærmydsler mellem mandskaberne.

Begge hold kom godt ud fra pausen, men AGF satte indledningsvist pres på hjemmeholdet og jagtede udligningen. Og det var kun en mirakelaktion af Nicolai Larsen fra at lykkedes for GFerne efter små ti minutter af anden halvleg.

Først reddede den nordjyske keeper flot et hovedstød fra ‘Duncan’, men det egentlige mirakel fandt sted, da riposten dumpede ned for fødderne af Elmar Bjarnason, der afsluttede fra nært hold. En liggende Larsen formåede på en eller anden vis at holde bolden ude af netmaskerne, og hjemmeholdet bevarede sin føring.

Hvordan kan AGF brænde her?

Når udeholdet fik fat i kuglen, så var det kun én vej i anden halvleg, og det var direkte mod Nicolai Larsens mål. Men målmanden havde en af sine gode dage på jobbet, og han måtte trække flere fine redninger frem i anden halvleg.

Først måtte han kvikt parere en afslutning fra Nicklas Backman efter et hjørnespark og med cirka et kvarter igen stod han i vejen for en friløber til Stephan Petersen, der dog blev så generet af AaB-forsvaret i afslutningen, at han kun fik en tå på bolden. Men stadig en flot redning af Larsen.

Med tre minutter tilbage kunne det nordjyske bolværk dog ikke stå imod længere. Morten ‘Duncan’ fik revet sig fri i feltet på vanlig manér, og angriberen passerede Nicolai Larsen.

Det var endda ved at gå helt galt for hjemmeholdet i kampens sidste minut, da Kenneth Emil Petersen havde hånden på et indlæg, og Anders Poulsen fløjtede for straffe. ‘Duncan’ fik muligheden for pludselig at blive den store helt og dobbelt målscorer, men Nicolai Larsen snuppede straffesparket.

- Det er helt håbløst lavet af mig. Der er ikke andet at sige. Det er så ringe sparket, konkluderede AGFeren ærligt.

- Jeg ville tage ansvar, men jeg brændte desværre. Det er ikke til at sige, om jeg kunne have lukket kampen. Men i stedet bliver det en helt vanvittig afslutning, hvor jeg alligevel er lykkelig over, at vi Steffen Rasmussen scorer og vi får 2-2 med, sagde Morten Rasmussen.

Nu eksploderede opgøret fuldstændig. Kort efter straffesparket fik hjemmeholdet en dødbold, og så kunne 400-kamps-jubilaren, Rasmus Würtz, på tilfældig vis bugsere bolden i mål til 2-1. Det var dråben, troede de fleste på stadion.

Men dramaet tog endnu en sindssyg drejning, da AGF fik udlignet til 2-2 seks minutter inde i overtiden. Og for at gøre fortællingen endnu mere vanvittig, så var det Steffen Rasmussen, der efter et hjørnespark headede det ene point til Aarhus.

Se det vanvittige målmandsmål i overtiden i tv-klippet over artiklen

2-2 blev slutfacit i en kamp, man sjældent vil glemme. Også selv om både AaB og AGF begge fortsat er uden sejre dette forår.

Se alle målene fra den vilde kamp mellem AaB og AGF her:
 

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Emil Ingvorsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen