Godt nytår fra FIFA: Blatters lakaj er færdig i fodbold

Generalsekretær Jerome Valcke anklages for korruption og sortbørshandel med VM-billetter

  • Valcke og Blatter på podiet i FIFA. Nu har de begge fået det røde kort. Foto: AP
Valcke og Blatter på podiet i FIFA. Nu har de begge fået det røde kort. Foto: AP

De falder som fluer i FIFA. Nu er Sepp Blatters nærmeste medarbejder, generalsekretær Jerome Valcke, sendt endegyldigt ud i kulden. 

Af FIFA’s egen etiske komite blev 54-årige Valcke i oktober suspenderet i 90 dage. Nu er suspensionen blevet forlænget med yderligere 45 dage, og samtidig har FIFA’s undersøgere indstillet til dommerne i den etiske komite, at Valcke bliver udelukket fra al fodbold i ni år og samtidig idømmes en bøde på knap 700.000 kroner.

Anklagerne mod Valcke handler blandt andet om illoyalitet, sikkerhedsbrud, interessekonflikter, korruption, bestikkelse og manglende vilje til at samarbejde 

Valcke beskyldes for at have været vidende om udbetaling af bestikkelse i forbindelse med valg af værtsnation til en eller flere VM-slutrunder.

Særligt tildelingen af VM i Sydafrika i 2010 belaster den nu detroniserede generalsekretær.

Ifølge det amerikanske forbundspoliti FBI blev 10 millioner dollar kanaliseret fra Sydafrika via FIFA's hovedkvarter i Zürich til det Nord- og Mellemamerikanske fodboldforbund CONCACAF.

Switzerland FIFA  Blatter Protest Fodbold - 24. nov. 2015 Blatter står også til livstid

Et brev fra det sydafrikanske fodboldforbund stilet direkte til Valcke har dokumenteret hans indblanding i affæren.

Ifølge FBI's mistanke brugte den daværende CONCACAF-præsident Jack Warner en del af pengene på at bestikke de forskellige landes repræsentanter til at stemme på Sydafrika som VM-vært 2010.

Både FIFA og Jerome Valcke afviste anklagerne, da de første gang blev rejst i slutningen af maj 2015.

Valcke er endvidere anklaget for at have handlet med VM-billetter på den sorte børs. Det skulle have have tjent millioner af kroner på.

Det er i øvrigt ikke første gang, at Valcke bliver strittet ud af FIFA. I begyndelsen af 2007 blev han fyret efter at en dommer ved retten i New York kendte ham skyldig i svindel. Ved samme lejlighed blev han også kaldt en løgner. 

Se også: En død VM-arbejder koster 14,4 millioner kroner

Han havde spillet to af FIFA’s potentielle sponsorer, Visa og Mastercard, ud mod hinanden, og det var sket med ufine tricks.

Men blot 10 måneder efter hentede Sepp Blatter ham tilbage, og gjorde ham til generalsekretær, den øverste embedsmandspost i FIFA. 

Nu er de begge færdige. Blatter er udelukket i otte år og Valcke følger snart efter.

Blatter og Valcke risikerer også en tur bag tremmer. Både FBI og schweizisk politi efterforsker, om der kan rejses en egentlig straffesag imod dem.

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport

Seneste fodbold

Hent flere
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen