Åge afviser rumænsk spørgsmål: Du kender godt svaret selv

SE PRESSEMØDET LIVE: Danmark holdt lørdag eftermiddag afsluttende pressemøde før søndagens kamp mod Rumænien - se det her

Du får den sidste snak med landsholdet ved at se det afsluttende pressemøde her fra 15.30. Foto: Lars Poulsen
Du får den sidste snak med landsholdet ved at se det afsluttende pressemøde her fra 15.30. Foto: Lars Poulsen

08. okt 18:00 Danmark - Rumænien

VM-Kvalifikation, EuropaStadion: Parken, Danmark Dommer: Deniz Aytekin
Danmark
1
1
Slut
Rumænien

Søndag klokken 18.00 spiller Danmark hjemme mod Rumænien i den afsluttende VM-kvalifikationskamp frem mod næste sommers VM-slutrunde i Rusland.

Her klokken 15.30 talte det danske landshold for sidste gang inden skæbnekampen. Ekstra Bladet sendte pressemødet live.

SE TV FRA PRESSEMØDET KLOKKEN I TV-AFSPILLEREN OVER ARTIKLEN

På pressemødet blev Åge Hareide først spurgt af rumænske journalister, og her ville en enkelt vide, hvem han så som Rumæniens nøglespillere.

- Nej.

- Nej, det vil jeg ikke svare på. Dem kender du formentlig godt selv, lød det fra Hareide, inden han talte om, at det  var et godt hold med mange gode spillere.

- Der er mange individuelt gode spillere, og de har to karantæneramte spillere, hvor der kommer nogle nye. Derudover kender vi spillerne, så de vil nok prøve at bygge noget nyt.

Hareide blev også spurgt, om han huskede 1989, hvor Rumænien senest slog Danmark.

- Nej, der var jeg formentlig i Norge, grinede landstræneren.

Også Christian Eriksen var med på pressemødet, og han blev spurgt til, hvor vigtigt det er at komme til VM efter missede slutrunder i 2014 og 2016.

- Det har været kedelige somre, og det skal vi have lavet om, lød det fra Eriksen, der var med som spiller, ligesom Henrik Dalsgaard var det. Begge spiller helt sikkert fra start mod Rumænien.

Umiddelbart ligner det en andenplads til Danmark. Kun hvis Montenegro vinder i Polen, kan det blive ændret - hvis Danmark samtidig vinder, så vinder vi gruppen og ryger direkte til VM, mens et nederlag vil sende os ned på tredjepladsen og helt ud af VM.

Slutter Danmark som nummer to, så kan du her læse alt om, hvordan vi undgår at blive dårligste to'er i det berømte to'er-regnskab.

Det gik så godt i Montenegro - nu taler landsholdet for sidste gang inden søndagens storkamp. Foto: Lars Poulsen
Det gik så godt i Montenegro - nu taler landsholdet for sidste gang inden søndagens storkamp. Foto: Lars Poulsen
 

Se også: Landsholdsspiller: Jeg brækkede mig og var ved at besvime

Se også: Fra baren til banen: Ja, gu' skal Bendtner starte inde

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen