Indlæser...

Fetai får Vingaards landsholdsplads

FC Nordsjællands Bajram Fetai har fået den nybagte FCK-spiller Martin Vingaards plads på ligalandsholdet

14:05, 22. dec 2008 | Thor Carlskov

Bajram Fetai er inde i varmen på ligalandsholdet. (Foto: Andreas Szlavik)
Bajram Fetai er inde i varmen på ligalandsholdet. (Foto: Andreas Szlavik)

Annonce

  • Seneste i Fodbold

Annonce

Med Martin Vingaards skifte fra Esbjerg til FC København ryger også hans plads på ligalandsholdet. I hvert fald for denne omgang.

Morten Olsen har nemlig valgt at se bort fra AaB's og FCK's spillere til turen til Bangkok i slutningen af januar, idet de to hold på det tidspunkt forbereder sig til februars kampe i UEFA Cup'ens 1/16-finaler.

Udover Vingaard blev også Mathias Zanka Jørgensen, Hjalte Bo Nørregaard og Thomas Kristensen strøget fra listen over ligalandsholdsspillere, da FCK med en sejr i Brugge gjorde AaB følgeskab i den europæiske turnering.

I stedet for Vingaard er FC Nordsjællands offensivspiller Bajram Fetai udtaget til holdet.

Den 23-årige dansk-albaner startede karrieren i B93, hvorfra han i en ung alder røg til skotsk fodbold, Glasgow Rangers og Iverness, inden han havnede hos Silkeborg IF. Han skiftede i 2006 til FC Nordsjælland.

Få alle mål fra Premier League direkte på din iPhone klik her

Annonce