Indlæser...

Agger: Højre arm for VM-slutrunde

Arbejdet i VM-kvalifikationen skal gøres færdig. Det nytter ikke at vinde ude for så at tabe hjemme, siger Daniel Agger om det forestående landskampsår

07:41, 27. jan 2009 | Mads Glenn Wehlast

Daniel Agger har endnu til gode at repræsentere Danmark ved en slutrunde. (Foto: Thomas Wilmann)
Daniel Agger har endnu til gode at repræsentere Danmark ved en slutrunde. (Foto: Thomas Wilmann)

Annonce

  • Seneste i Fodbold

Annonce

Annonce
Mens Rafael Benitez tøver med at bruge Daniel Agger som fast mand i Liverpools midterforsvar, er den 24-årige et sikkert kort i landstræner Morten Olsen VM-plan frem mod slutrunden i Sydafrika næste sommer.

Hvis ikke der kommer nye tilbagefald den kommende tid, er Daniel Agger selvskreven til den trup, Morten Olsen offentliggør til årets eneste venskabskamp 11. februar mod Grækenland.

- Jeg ser frem til landskampene i år. Vi står i en fantastisk position efter to svære udekampe. Men arbejdet skal gøres færdig. Det nytter ikke at vinde ude og tabe hjemmekampene, siger Daniel Agger, der ikke vil udpege hverken Sverige eller Portugal som den værste konkurrent til førstepladsen og direkte kvalifikation til VM.

- Hvis spillet ikke fungerer, handler det om at stå sammen. Det giver også point i den sidste ende. Vores stærke sammenhold kan blive en stor styrke, mener Daniel Agger og sætter ord på betydningen af at komme til en VM-slutrunde:

- Jeg har aldrig været til VM. Det vil være det største i min karriere. Ja, jeg tror, mange på holdet er parate til at give højre arm for at komme til den slutrunde, griner Daniel Agger.

Få alle mål fra Premier League direkte på din iPhone klik her

Annonce