Indlæser...

Jeg bliver aldrig landstræner

AGF's nye træner Erik Rasmussen har opgivet at blive landstræner, fordi han ikke er i kridthuset i DBU

14:03, 01. feb 2009 | Henrik Larsen

Erik Rasmussen har opgivet at blive træner for fodboldlandsholdet. (Foto: Ole Frederiksen)
Erik Rasmussen har opgivet at blive træner for fodboldlandsholdet. (Foto: Ole Frederiksen)

Annonce

  • Seneste i Fodbold

Annonce

Annonce
Med fødselsdag juleaften burde basis for at drømme om store gaver være til stede hos Erik Rasmussen, men den 48-årige AGF-træner har så godt som opgivet drømmen om at blive landstræner.

– Jeg ville da gerne. Det ville være et fedt job, men det er ikke der, jeg har øjnene placeret nu. Jeg tror heller ikke, at jeg nogen sinde kommer i nærheden af at blive betragtet som potentiel landstræner af DBU.

– Fordi de mener, at du er for speciel?

– Ja, det vil jeg tro, og fordi jeg i perioder har lagt mig ud med nogle af DBU’s autoriteter.

Ydermere var Erik Rasmussen for nylig ved at dratte ned af stolen, da DBU’s generalsekretær Jim Stjerne Hansen i Tipsbladet bekendtgjorde, at landsholdet, uanset hvem den næste landstræner bliver, skal fortsætte med det nuværende spillesystem.

– I mine ører er det fuldstændig volapyk. Nu fik vi med sejren i Portugal genskabt den nødvendige eufori, og selvfølgelig skal man først og fremmest se på resultaterne.

– Kigger man bare lidt tilbage i tiden, må man konstatere, at vi ikke har været med ved de seneste to slutrunder, og at begejstringen over landsholdet vist ikke var speciel stor.

– Derfor forstår jeg overhovedet ikke, hvordan man så skråsikkert kan sige, at vi bare skal fortsætte på samme måde.

– Og sådan en udmelding er da endnu en grund til, at jeg med min måde at spille på ikke skal håbe på noget.


Få alle mål fra Premier League direkte på din iPhone klik her

Annonce