Indlæser...

Choksejr: Egypten slog verdensmestrene

Egypten leverede den første sensation ved Confederations Cup, da Italien blev besejret 1-0

22:31, 18. jun 2009 | Poul Ferdinand

Mohamed Homos header sejrsmålet i kassen. (Foto: AP)
Mohamed Homos header sejrsmålet i kassen. (Foto: AP)

Annonce

  • Seneste i Fodbold

Annonce

Annonce

Om det er fordi Italien har droppet den legendariske azurblå trøje og i stedet har klædt sig ud som Uruguay skal ikke kunne siges her.

Men i hvert fald var det et italiensk landshold meget langt fra den form, der for tre år siden gjorde Støvlelandets helte til verdensmestre, som torsdag aften sensationelt tabte 1-0 til Egypten ved Confederations Cup - det første italienske nederlag til et afrikansk hold nogensinde.

Marcello Lippi havde ellers sendt sin stærkeste opstilling på græs, men i de første 45 minutter var Andrea Pirlos frispark det nærmeste, de tamme italienere kom en scoring.

Så var Egypten, som igen havde den tidligere FCM-spiller Mohammed Zidan i startopstillingen, langt skarpere foran kassen, hvilket Mohamed Homos demonstrerede, da han steg til vejrs og headede et hjørnespark i nettet.

Trods den egyptiske føring var italienerne også efter pausen længe om at komme i gang. Og da chancerne endelig opstod, så måtte Vincenzo Iaquinta og Riccardo Montolivo se deres afslutninger prelle af på den egyptiske målmand Essam Al-Hadari.

Dermed risikerer verdensmestrene at misse semifinalen. Det sker, hvis holdet søndag taber til Brasilien, og Egypten samtidig slår USA.

Få alle mål fra Premier League direkte på din iPhone klik her

Annonce