Indlæser...

Dopingdømt overtager anførerbind

Rio Ferdinand, der har en dopingdom og en sexvideo med i bagagen, overtager anførerbindet på det engelske landshold efter John Terry

10:53, 06. feb 2010 | Søren Lauridsen

Rio Ferdinand bliver ny landsholdsanfører. (Foto: AP)
Rio Ferdinand bliver ny landsholdsanfører. (Foto: AP)

Annonce

  • Seneste i Fodbold

Annonce

Det handlede ikke så meget om moral, som om at få landsholdet til at fungere, da Englands landstræner Fabio Capello i går fjernede anførerbindet fra Chelseas John Terry.

Det står klart efter udnævnelsen af Terrys afløser, der bliver Manchester United-forsvareren Rio Ferdinand.

Ferdinand har hidtil været viceanfører på landsholdet, men har selv sin del af skandaler med i bagagen. Blandt andet er den nye anfører blevet dømt for at udeblive fra en dopingtest, ligesom han for efterhånden en del år siden var den ene af tre fodboldstjerner, der medvirkede i en sexvideo.

Men Ferdinand har trods alt ikke været sammen med en holdkammerats kæreste, som tilfældet er med Terry, så Capello har ingen problemer med at udnævne ham til anfører.

- Da jeg valgte John Terry som kaptajn, valgte jeg også en viceanfører og et tredjevalg. Det er den ingen grund til at ændre på, siger Capello.

Steven Gerrard er blevet 'forfremmet' til viceanfører.

Få alle mål fra Premier League direkte på din iPhone klik her

Annonce