Indlæser...

Træner vil have årsløn på 35 mio.

Den hollandske træner vil ikke tjene mindre som russiske landstræner end landsmanden Guus Hiddink

22:25, 18. mar 2010 | Vladimir Pimonov

Dick Advocaat er blandt de mest rutinerede - og dyreste - trænere på det internationale marked. (Foto: AP)
Dick Advocaat er blandt de mest rutinerede - og dyreste - trænere på det internationale marked. (Foto: AP)

Annonce

  • Seneste i Fodbold

Annonce

Annonce

MOSKVA (ekstrabladet.dk): Dick Advicaat, der er udset til at afløse sin landsmand Guus Hiddink som Ruslands næste fodboldlandstræner, vil have årsløn på syv millioner dollar (ca. 35 mio. kr.), afslører netavisen life.ru.

Beløbet svarer til Guus Hiddinks gage, som delvis har været betalt med hjalp fra Det Nationale Fodboldakademi, styret af rigmanden og Chelsea-ejeren Roman Abramovich.

Men ifølge den nye aftale mellem regeringen og fodboldforbundet er det statsselskabet Gasprom, der skal punge ud for at købe hollænderen som er én af de dyreste trænere i verden.

Kontraktbrud
Ifølge en kilde ved det russiske fodboldforbund er Dick Advocaat ”principielt” klar til at forlade landstrænerbænken i Belgien, men der endnu ikke er kommet nogen officielle bekræftelse fra fodboldforbundet.

Det vil yderlige koste russerne ca. 300.000 euro for Dick Advicaats kontraktbrud før tiden og 1 mio. euro for hans tabte løn for seks måneder.

Men det er ikke kun penge Dick Advocaat skal lokkes med: Sergej Fursenko, formand for det russiske fodboldforbund og tidligere top-manager ved Kreml-styret Gasprom, som står bag ideen om at hyre hollænderen, har ansat Advocaats nære ven – fodboldfunktionær Konstantin Sarsania som landsholdets rådgiver.

I august i fjor blev Dick Advocaat fyret som cheftræner i FC Zenit Skt. Petersborg og skiftede til Belgien som landstræner og som klubtræner i hollandske AZ Alkmaar.

Få alle mål fra Premier League direkte på din iPhone klik her

Annonce