Der var som frygtet dårligt nyt til både Andreas Bjelland og Morten Olsen, da
den hollandske klub Twente Enschede mandag offentliggjorde omgfanget af den
skade, Andreas Bjelland fik i søndagens kamp mod NEC Nijmegen.
Landsholdsspilleren har nemlig pådraget sin et brud, en såkaldt stress-fraktur, på en mellemfodsknogle - en skade som blandt andre Daniel Agger kender til - og skal opereres snarest.
Se også: Læs også: Se også: Bjelland båret fra banen med ankelskade
Dermed bliver Bjelland, der ellers lignede et godt bud til startopstillingen, ikke klar til næste måneds premiere på VM-kvalen, når Tjekkiet gæster Parken.
Afbuddet betyder, at det nu først og fremmest er Jores Okore og Simon Kjær, der bejler om pladsen ved siden af Agger i det danske forsvar, mens der igen kan blive plads til AaB's Lasse Nielsen, som fik debut mod Slovakiet i Odense tidligere på måneden.
