Persondata politik

EM-ydmygelse komplet: U21-holdet ude efter 1-8

Endnu et playoff-nederlag mod Spanien sender det danske U21-landshold ud i EM-mørket

Fodbold Mest læste

Seneste i Fodbold

EKSTRA Sport og spil

 

Det danske U21-landshold med folk som Mathias Zanka Jørgensen, Andreas Laudrup, Thomas Delaney, Anders 'AC' Christiansen og Martin Braithwaite måtte tirsdag aften sande, at blandt Europas mest talentfulde unge landshold rangerer de ikke.

I playoff-returkampen til EM i Israel næste sommer blev danskerne igen de små mod Spanien, der vekslede 5-0-sejren på hjemmebane til en 3-1-sejr på udebane - sammenlagt en sviende lussing på 8-1 til det danske U21-landshold.

På Nordjyske Arena i Aalborg kunne U21-landstræner Morten Wieghorst midt i 1. halvleg se spanierne bringe sig på 1-0, da de med gode løb flåede huller så store som ladeporte i det danske forsvar og kombinerede danskerne helt rundtossede.

Se også: Se også: Wieghorst ændrer mening: Udtager Ajax-komet

19-årige Iker Muniain fra Athletic Bilbao kunne derefter let sætte en inderside på oplægget fra Barcelona-backen Martin Montoya til 1-0.

Spillet bølgede i perioder meget frem og tilbage, og debutanten Viktor Fischer havde tre gode afslutninger, ligesom Anders Christiansen og Nicklas Helenius i 2. halvleg kom til afslutninger.

Getafe-angriberen Álvaro Vázquez gjorde det dog til 2-0 efter 62 minutter, inden Manchester United-keeperen David de Gea havde et halvsløjt indgreb, der førte til 2-1-reducering af Anders Christiansen.

Vázquez scorede sit andet mål i kampen, da han på en friløber gjorde det til 3-1 i overtiden.

Det danske U21-landshold skal dermed se U21-EM i fjernsynet næste sommer, hvor England, Tyskland, Israel, Italien, Holland, Rusland, Spanien og Norge skal kæmpe om trofæet.

Se også: Se også: Norske talenter slog Frankrig 5-3 i returkamp

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik