Spring til menuen (accesskey 1) Spring til menuen (accesskey 2) Spring til indhold (accesskey 3) Spring til søgefelt (accesskey 4) Spring til højrekolonnen (accesskey 5)

Hele verden skamroser Zlatans supermål

Den svenske superstjerne scorede fire mål mod England. Det ene på et saksespark fra 30 meters afstand

Fodbold Mest læste

Seneste i Fodbold

EKSTRA Sport og spil

 

Fodboldspillere i hobetal har været særdeles aktive på de sociale medier, efter at den svenske superstjerne Zlatan Ibrahimovic scorede et yderst spektakulært mål i Sveriges 4-2-sejr over England onsdag aften.

Her er et lille udpluk:

- Zlatan har gjort alle skeptikere tavse ... utrolig i aften, skriver Rio Ferdinand, forsvarsspiller for Manchester United, på Twitter.

- Ibrahimovic, hvilket mål, jeg ser det igen og igen, lyder det fra Wigan-forsvareren Emmerson Boyce.

- Hvis bare det engelske FA havde givet ham en kamp, før de irriterende svenskere nappede ham, skriver Joey Barton, som spiller for Marseille.

- Han er måske arrogant, men Zlatan Ibrahimovic er et problem for alle de hold, som han spiller imod, står der på den tidligere Bolton-spiller Fabrice Muambas profil.

- Hold da op, konstaterer Huddersfield-angriber James Vaughan tørt på sin profil.

BBC holder heller ikke igen med at sætte superlativer på den svenske angribers præstation:

- Det var et forunderligt skud, der kombinerede en storslået teknik med usvigelig præcision. Selv det engelske publikum klappede.

Svenskerne selv er ikke for fine til at rose deres egen super-Zlatan til skyerne.

- Zlatan er på et niveau, som ingen andre har været, skriver Svenska Dagbladet og fortsætter:

- Er han fra en anden planet? Har han nogensinde været bedre? Svaret på det første spørgsmål er: Det må han være. På spørgsmål nummer to er svaret: Nej.

Avisens konklusion er klar: Zlatan er svensk fodbold.

Hvordan kunne svenskeren så score det fantastiske mål:

- Magi, magi, jokkede Zlatan Ibrahimovic, da han efter kampen talte med svenske TV4 Sport

Hent flere

Redaktør: Mette Fleckner EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt
Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik