Persondata politik

'Jeg var da højere oppe end Zlatan'

Frems målmand Jakob Køhler tager dog alligevel hatten af for Zlatans superkasse onsdag aften

  • Jakob Køhler ved lidt om at score på saksespark. (Foto: Lasse Kellerup)
Jakob Køhler ved lidt om at score på saksespark. (Foto: Lasse Kellerup)
1 af 1

Seneste fodbold liste

Hent flere

Mest læst i fodbold liste

Hent flere
 

Alverdens fodboldeksperter og -journalister har allerede gjort sig kloge på og vurderet Zlatan Ibrahimovic’ vanvittige mål på saksespark, da Sverige onsdag aften slog England 4-2.

Men skal et mål på saksespark bedømmes ordentligt, skal der en saksesparkskonge til - og ind på scenen kommer Frems målmand Jakob Køhler.

Se også:

Se også: Laudrup: Gid Zlatan var dansk

Jakob Køhler opnåede selv en voldsom berømmelse, da han scorede på saksespark i overtiden mod Skjold Birkerød tidligere på sæsonen. Og målmanden vil godt give sin saksesparks-konkurrent lidt kredit.

– Jeg er fuld af beundring over, at Zlatan er så meget på forkant med situationen.

– Han ser Joe Hart er ude af sit mål, så det er med fuldt overlæg, at han gør det der, siger Køhler til ekstrabladet.dk.

Læs også:

Se også: Zlatan om scoring: 'Ja, selvfølgelig'

Men Køhler tænker, trods sin position som målmand, som en rigtig angriber, så han skal lige sende et skud af sted mod konkurrenten.

– Jeg var da højere oppe, end han var, prøver Køhler med et grin, inden han igen må erkende at Zlatan trods alt bare er klasse.

– Men det er altså meget god stil at sparke sådan til den fra 25 meter. Mit mål var der nok en del held i, Zlatans er teknisk meget veludført, siger Køhler, der er tidligere gymnast og derfor ved lidt om at kaste sig rundt i luften.

Læs mere:

Se også: Er Zlatans drømmemål det bedste i historien?

Men held spiller også ind, selv om man er verdensstjerne. Det erkendte Zlatan overfor svensk presse efter sejren over England, og Køhler giver Zlatan ret.

- Selvfølgelig er der også held i Zlatans mål, men med hans teknik er det helt bevist, at han gør det, lyder det fra Køhler.

Se mere:

Se også: Gerrard på knæ for Zlatan efter vanvidsmålet

Siden sit fremragende saksesparksmål er det blevet hverdag igen for Jakob Køhler i Fremmernes mål, men den 25-årige keeper satser ikke på, at det er sidste gang, at den brede befolkning har hørt til ham.

- Jeg håber da, at jeg kommer til at lave et saksesparksmål igen.

- Nu har vi haft en gode stime med sejre, men jeg har da stået de sidste tyve minutter af nogle kampe og håbet på, at jeg kunne komme med op og få chancen for at prøve igen, lyder det forhåbningsfuldt fra Jakob Køhler.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik