Cyprioter fængsler fan efter udelukkelse

Cypriotisk fan får fængselsstraf for at løbe ind på banen i en fodboldkamp i Europa League-kvalifikation

Tirsdag måtte en cypriotisk fan betale en høj pris for at have løbet ind på banen i den anden af to kvalifikationskampe i Europa League mellem Anorthosis Famagusta og georgiske FC Dila Gori.

En domstol på Cypern gav nemlig den 20-årige fan fire måneder bag lås og slå, efter han erklærede sig skyldig i at have løbet ind på banen i kampen. Samtidig var han fuld og generede klubbens montenegrinske målmand Srdjan Blazic.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Uroen opstod, da Dila Gori scorede til 2-0 i kampen, og cyprioternes midtbanespiller Vincent Laban blev smidt ud. Lige efter scorede Dila Gori til 3-0, og så brød vreden ud blandt hjemmeholdets tilskuere.

Dommeren afbrød kampen i det 82. minut på grund af urolighederne, og Anorthosis Famagusta blev efterfølgende straffet med en bøde samt at skulle spille de næste tre hjemmekampe i europæiske turneringer uden tilskuere.

Nu er cyprioterne smidt ud af turneringen, og FC Dila Gori skal i play-off-kampene møde portugisiske Maritimo.

Tidligere i turneringen slog FC Dila Gori danske AGF ud af kvalifikationsturneringen.

Læs også

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Seneste fodbold
Hent flere
Mest læst i fodbold
Hent flere
Tipsbladet
Juventus kom tilbage på sporet mod formstærk overraskelse
Falk sendte FCK på mesterkurs: Den sad meget godt
Delaney sagde farvel til Parken: Ærgrer sig ikke
Kjær holdt nullet i Istanbul-derby
Leipzig ordner Schalke og holder fast på førstepladsen
Bedst og værst: Delaney fik fænomenalt farvel
EKSTRA Sport og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen