Persondata politik

Fifa-top vil holde VM i Qatar om vinteren

Vicepræsidenten for det internationale fodboldforbund (Fifa) mener, at VM i 2022 bør afholdes om vinteren

Seneste fodbold liste

Hent flere

Mest læst i fodbold liste

Hent flere
 

Der er allerede tænkt mange store tanker i forsøget på at finde en måde at håndtere de afsindige temperaturer, som verdensmesterskaberne i fodbod har udsigt til at blive udsat for, når de i 2022 afholdes i ørkenstaten Qatar.

Den seneste idé kommer fra vicepræsidenten for det internationale fodboldforbund (Fifa), prins Ali bin Al Hussein, som foreslår, at mesterskaberne afholdes om vinteren.

Se mere:

Se også: Platini vil spille vinter-VM i Qatar

Det fortæller jordaneren til den tyske avis Tagesspiegel.

- Men det er selvfølgelig noget, værterne skal bestemme, siger han.

Prins Ali bin Al Hussein mener ikke nødvendigvis, at hans idé kolliderer med de europæiske ligaer.

Se også:

Se også: Raser over fodbold-VM i Qatar

- Nogle lande har allerede vinterpausen, siger han.

Det er imidlertid ikke tilfældet alle steder. I England er der praktisk talt ingen pause, mens den spanske liga også kun lukker ned i to uger.

Omvendt vil en vinterslutrunde harmonere ganske fint med den tyske bundesliga, hvor der holdes en fem uger lang vinterpause.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik