Stiktosset Stephan Andersen starter inde

Stephan Andersen er vraget og sur på træneren i Evian, men er fortsat landstræner Morten Olsens førstevalg

  • Stephan Andersen er skuffet over Evian. (Foto: Jens Dresling)
Stephan Andersen er skuffet over Evian. (Foto: Jens Dresling)
1 af 1

Seneste fodbold

Hent flere

Mest læst i fodbold

Hent flere

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Fodboldmålmand Stephan Andersen skjuler ikke sin vrede over for Evian-træner Pablo Correa, der har plantet danskeren på bænken i den franske klub.

- Da jeg to uger inden sæsonstarten fik at vide, at de ville satse på den anden målmand, spurgte jeg træneren, hvorvidt han havde set fodbold eller havde kendskab til fodbold.

- Jeg kan ikke se en fordel i, at klubben vil sætte en 35-årig på mål, hvor der hverken er chancer for det ene eller andet. I mig har de et salgspotentiale og noget videreudvikling. Men sådan skulle det ikke være, lyder det fra Stephan Andersen.

Læs også:

Se også: Bænkning af Stephan A. overrasker Olsen

Når det danske landshold onsdag aften møder Slovakiet i en testkamp i Odense, så har landstræner Morten Olsen forsikret, at Stephan Andersen - der spillede en god EM-slutrunde i sommer - starter inde.

En fin trøstepræmie for Stephan Andersen, som har ytret, at han gerne vil væk fra Evian - måske allerede i det nuværende transfervindue - hvis der ikke sker drastiske ændringer.

Læs også:

Se også: Morten Olsen: Stephan på mål fra start

Evian-rivalen Bertrand Laquait er i øvrigt gammel holdkammerat med den nuværende Evian-træner. Til det siger Stephan Andersen, der har kontraktudløb om et år:

- Man kan spekulere i mange ting, men jeg ved ikke, om det har noget med det hele at gøre.

I weekendens franske sæsonåbning tabte Evian hjemme 2-3 til Bordeaux, og danskeren lægger heller ikke skjul på, at det er en fordel for ham.

Læs også:

Se også: Stephan Andersen søger væk fra Evian

- Man tænker jo altid, at det der kunne jeg sikkert godt have gjort bedre end den anden. Set med farvede briller, vil jeg sige det. Man ved det selvfølgelig aldrig, men jeg har tiltro til mig selv og vil sige, at jeg er bedre end ham den anden, siger Stephan Andersen.

Ifølge Stephan Andersen selv er han blevet droppet, fordi træneren mener, at danskeren til træningen har virket umotiveret og uengageret.

Det kalder danskeren noget værre vrøvl.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik