Persondata politik

Bendtner: Nu skal jeg væk fra Arsenal

- Jeg er åben overfor alt, men kan godt afsløre, at min fremtid ikke ligger i Kasakhstan, smiler Nicklas Bendtner

  • Nicklas Bendtner vil væk fra Arsenal til sommer - og han er åben over for det meste. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Nicklas Bendtner vil væk fra Arsenal til sommer - og han er åben over for det meste. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
1 af 1

Seneste fodbold liste

Hent flere

Mest læst i fodbold liste

Hent flere
 

LONDON (Ekstra Bladet): Han har sagt det før, men nu er der ingen vej tilbage for Nicklas Bendtner.

Nu er meldingen definitiv: - Jeg skal væk fra Arsenal til sommer!

Humørpendulet svinger altid meget hos Nicklas Bendtner. Man ved aldrig hvordan han reagerer eller om han overhovedet er i humør til at svare på spørgsmålene. Og man kan aldrig drage en parallel til humøret og den aktuelle situation på klubholdet.

For skulle den afspejle Bendtners humør, burde han være på tværs og uengageret. For lige nu er Nicklas Bendtner milevidt fra spilletid i Arsenal, men han oser faktisk af overskud og smil, da han betræder Wembleys smukke græstæppe iført blå tophue og fuldskæg.

Landsholdsfodbold 3. mar 2014 Se også: FCK-veteran: Man skal aldrig blive træner

Nicklas Bendtner har kun spillet 103 minutter siden årsskiftet. Han er sat i skyggen af Olivier Giroud og unge Yaya Sanogo.

- Hvordan er din situation i Arsenal lige nu?

- Jeg er spilleklar. Det ved Arsene Wenger. Men den situation, der udspiller sig lige nu, betyder at jeg ikke får den forventede spilletid.

- Føler du, at du er tredjevalg i Arsenal lige nu?

- Jeg ved ikke, hvordan jeg rangerer i Wengers planer

- Forventer du en fremtid i Arsenal efter sæsonen?

- Det er ikke planen. Det er meningen, jeg skal prøve noget andet.

- Har du gjort dig nogle tanker?

- Jeg har gjort mig masser af tanker.

- Vil du gerne blive i England eller vil du prøve et nyt land?

- Jeg er åben for alle lande. Det er ikke sådan, at jeg tænker, jeg skal blive i England. Det vigtigste er, at jeg kommer til at spille. Det er helt afgørende, at jeg får fast spilletid.

Se også: Skadet Eriksen fortsat i truppen

- Når du siger, du er åben, er Rusland så også en mulighed?

- Jeg har en forventning om, hvad jeg vil og ønsker. Så må vi se, om det bliver opfyldt.

- Vil du sige, hvad du ønsker?

- Nej.

- Hvorfor?

- Fordi det ikke kommer jer ved lige nu. Men jeg tror ikke, jeg kommer til at spille i Kasahkstan.

- Er du i bedre form end seneste landskamp mod Norge i november?

- Det kunne ikke blive dårligere ... Min form er fin, men det er klart, at situationen ikke er optimal, når jeg ikke spiller. Jeg mangler kamprytmen, siger Nicklas Bendtner.

Se også: Gerrard ser frem til at møde Agger

Arsenal-reserven kan se frem til at spille for mindst 60.000 tilskuere onsdag aften på Wembley. Englænderne venter op imod 70.000 tilskuere til testkampen.

- Wembley er et fantastisk sted. Selv om det er en landskamp som alle andre, så er det noget specielt at spille her, hvor de engelske fans altid lever med.

- Jeg kender betingelserne i forhold til landsholdet. Hvis jeg skal bevare min plads og være en del af holdet mod EM, så kræver det, at jeg spiller på klubholdet. Derfor bliver den beslutning jeg skal træffe til sommer meget vigtig for mig, siger Nicklas Bendtner.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik