Danmarks nye bomber vandt kampen mod tiden

Nicolai Jørgensen vidste, at han kun havde et kvarter til at score, inden han skulle skiftes ud

24. mar 20:00 Danmark - Island

Internationale venskabskampeStadion: MCH Arena, Danmark Dommer: Tore Hansen
Danmark
2
1
Slut
Island
  • Nicolai
Nicolai

HERNING (Ekstra Bladet): Mens Nicklas Bendtner forsøger at redde karrieren som en troværdig professionel angriber, er der åben konkurrence om rollen som Danmarks nye bomber.

Og efter Åge Hareides velgørende debut som landstræner, hvor EM-aktuelle Island blev besejret 2-1 i Herning, er der næppe nogen tvivl om, at Nicolai Jørgensen fører an i feltet af håbefulde angribere.

FCK’eren dannede angrebsduo med Yussuf Poulsen, og efter en første halvleg på det jævne, udnyttede han det kvarter, han fik efter pausen, perfekt, da han med to mål på tre minutter blev rød-hvid matchvinder.

Tre minutter, som i den grad ændrede indtrykket af Jørgensens indsats.

- Sådan er det jo som angriber. Hvis du ikke scorer, bliver du let anonym. Det handler om at putte bolden i kassen, og det gjorde jeg i dag, siger han til Ekstra Bladet og indrømmer, at det var en lettelse at få scoret.

Ikke mindst, fordi han inden kampen havde aftalt med Åge Hareide, at han skulle udskiftes efter en time.

- Det er jo meget rart at score to mål på tre minutter lige inden, man skal skiftes ud. Det var en noget bedre fornemmelse at gå fra banen med, forklarer en glad Nicolai Jørgensen, der på forhånd var bevidst om, at det ikke var nogen helt almindelig venskabskamp.

Nicolai Jørgensen skulle til at skiftes ud, da han valgte at score to gange i stedet (Foto: Jens Dresling) Nicolai Jørgensen skulle til at skiftes ud, da han valgte at score to gange i stedet (Foto: Jens Dresling)  

- Det var et nyt system og en del nye spillere, og der var da også en del nerver. Selvom det var en træningskamp, føltes den utrolig vigtig, og det var vigtigt for mig at vise, at jeg er der, hvor jeg skal være, som angriber. Det handler om at lave mål, og det fik jeg gjort i dag. Det er det vigtigste, siger han.

Nu håber han at kunne sætte sig på pladsen i front, inden Nicklas Bendtner igen banker på til landsholdet.

- Det er da ikke nogen hemmelighed, at vi alle sammen håber, at Nicklas på et tidspunkt kommer tilbage i topform. Så det er vigtigt for mig at få bevist, at jeg ikke længere er en spiller, der behøver at være så kreativ, men er spilleren, der skal stå der, hvor man scorer de mål, der skal til for at vinde kampen, fortæller Nicolai Jørgensen, der nyder, at han ligesom i FCK havde en angrebsmakker at læne sig op ad i Yussuf Poulsen.

- Det er klart, at når man har en makker som i klubben, så føler man sig mere tryg. I forhold til klubben, så handler det mere om at være i feltet her, hvor jeg i FCK også skal være mere kreativ. Det må jeg naturligvis også gerne være her, men det vigtigste er det, jeg gjorde i dag, lyder det fra angribere, der fik selskab af klubkammeraten Thomas Delaney i startopstillingen.

Thomas Delaney var med fra start (Foto: Lars Poulsen) Thomas Delaney var med fra start (Foto: Lars Poulsen)  

Midtbanespilleren fik fuld spilletid og har masser af lovord overfor den første landskamp under Hareides regime.

- Jeg er positivt overrasket. Jeg synes især, vi gør det godt offensivt. Starten bliver måske lidt rodet, men jeg synes, vi gør mange ting rigtigt. Åge vil gerne have vi spiller hurtigt fremad, og det får vi gjort i dag, konstaterer FCK-anføreren, som fyldte godt på midtbanen.

- Det er en af Åges kæpheste, at både Pierre (Emile Højbjerg – red.) og jeg har friheden til at gå frem så længe, vi ikke gør det samtidig og glemmer at dække af, siger han og fortsætter:

- Jeg skal stadig finde min rolle, men det handler om at være dynamisk. Jeg har meget plads at dække, så sammen med Andreas Christensen skal jeg dække nogle store områder for at give plads til de offensive kræfter, siger FCK-anføreren, der formentlig igen er at finde i startopstillingen, når Danmark tirsdag møder Skotland på Hampden Park.

Runde 1

Internationale venskabskampe - International
Se stilling

Læs også

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Seneste fodbold
Hent flere
Mest læst i fodbold
Hent flere
Tipsbladet
Fede præmier hver dag i Facebook-julekonkurrencen
OB-forsvarer venter med kontraktsnak
Kent Nielsen ser overskud i OB inden Viborg-gys
FCK-profil om muligt mesterskab uden nederlag: Vi er også mennesker
FCK kan møde Club Brugges B-hold
SønderjyskE vil forlænge med hollænder
EKSTRA Sport og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen