SMS Tip

Tid til en quickie

Zlatan og de andre svenske landsholdsspiller får en enkelt nat med konerne under EM

12:30 - 10. jun. 2008 | Maja Skov Vang

Zlatan Ibrahimovic og Helena Seger får ligesom de andre svenske spillerpar mulighed for en hyrdetime i en pause mellem kampene. (Foto: Stella Pictures)

Helt ensomt bliver det ikke for Henke, Zlatan og de andre svenske gutter under den månedlange landsholdssamling. For når mandehørmen bliver for tung i den svenske EM-lejr, får spillerne lov at få besøg af deres koner og kærester.

Det svenske fodboldforbund arrangerer en rejse for græsenkerne, men de bliver indkvarteret i Kitzbühl langt væk fra deres mænd i Lugano.

Kun én nat
Og det er kun en enkelt nat, spillerne får lov at bruge med deres damer.

– Det er professionelle spillere, der skal præstere under EM, og derfor tror vi, at det er oplagt, at programmet ser sådan ud, siger den svenske landholdschef Lars Richt, der dog ikke vil afsløre, hvilken dag man kan forvente lidt bredere smil på træningsbanen end normalt.

En slags mentaltræning
Han vil dog gerne fortælle, at stævnemødet ikke bliver inden en kamp.

– Nej, dagen før en kamp er det altid ensomt, siger landholdsspiller Markus Rosenberg.

Anders Svensson synes, det er en vigtigt del af træningen at få besøg af sin kone.

– Man taler en del i telefon. Men det er ikke rigtigt det samme. En lille quickie kan det vel godt blive til. Man kan se det som mentaltræning. Når man får besøg hjemmefra, kan man glemme fodbolden et par timer, siger Svensson.

Annonce

Annonce

  • Seneste i Landsholdsfodbold

  • Seneste i Fodbold

Annonce

Img