Indlæser...

Poulsen: Island kan uden superstjernen

- Tidligere ville han være selvskrevet på holdet, så det vidner om større konkurrence på holdet, siger Christian Poulsen om Island, der møder op i Parken uden Eidur Gudjohnsen

10:44, 05. sep 2010 | Poul Ferdinand

Christian Poulsen har stor respekt for Island, der er tirsdagens modstander i EM-kvalifikationskampen i Parken. (Foto: Lars Poulsen)
Christian Poulsen har stor respekt for Island, der er tirsdagens modstander i EM-kvalifikationskampen i Parken. (Foto: Lars Poulsen) Se stort billede | Del

Annonce

  • Seneste i Fodbold

Annonce

  • Seneste i Sport
Annonce

HELSINGØR (ekstrabladet.dk): Der var naturlig glæde i landsholdslejren over Portugals pointtab mod Cypern - men samtidig var der respekt for Danmarks islandske modstander på tirsdag i Parken, efter at spillerne havde brugt deres fredag aften på at se kampen mellem Island og Norge.

- Specielt i første halvleg var Island gode. De prøvede virkelig at spille, og selvom de var uden profiler som Hermann Hreidarsson og Eidur Gudjohnsen virkede de alligevel meget harmoniske, siger den nye landsholdsanfører, Christian Poulsen til ekstrabladet.dk.

- Gudjohnsen er jo ikke skadet, han er bare ikke kampklar. Tidligere ville han være selvskrevet på holdet, så det vidner om større konkurrence på holdet, og deres kvaliteter er blevet større, siger Poulsen og demonstrerer indsigt i tirsdagens modstander:

- Der er mange spillere med fra Islands U21-hold, der i fjor slog Tyskland, som ellers blev europamestre. Men ok, de blev alligevel dukket mod Norge! Vi håber selvfølgelig på tre point, og så gør det jo ikke noget, hvis Norge og Portugal spiller uafgjort, siger Christian Poulsen tørt.

Ikke noget Liechtenstein
Og selvom Portugal nærmest sensationelt måtte nøjes med 4-4 i hjemmekampen i fredags mod Cypern, er det stadig portugiserne, man skal måle sig med.

- Det var positivt, at Portugal smed point, for de er jo favoritter og topseedede i gruppen. Men så fik vi også set, at Cypern har noget at komme med. Det er en lille gruppe med fem hold, og der er ikke noget hold som Liechtenstein, hvor man bare SKAL have seks point.

- Portugal er stadig stærke, og selvom de smider to point på hjemmebane, kan de godt vinde deres udekampe. Vi skal vinde vores hjemmekampe - og helst også få point på udebane, siger Christian Poulsen.

Hent kampene for dit favorithold ind i din iPhone-kalender - hent app´en her

Annonce