Indlæser...

Bendtner vil være anfører for landsholdet

Arsenal-angriberen Nicklas Bendtner drømmer om at blive anfører for fodboldlandsholdet, når Christian Poulsen en dag stopper

09:38, 09. sep 2010 | Ritzau /Sport, Søren Lauridsen

Nicklas Bendtner drømmer om at blive anfører for landsholdet. (Foto: Getty)
Nicklas Bendtner drømmer om at blive anfører for landsholdet. (Foto: Getty) Se stort billede | Del

Annonce

  • Seneste i Fodbold

Annonce

  • Seneste i Sport

Nicklas Bendtner har en drøm om en dag at blive udnævnt til anfører for det danske fodboldlandshold.

Det fastslår den 22-årige Arsenal-angriber over for Politiken - selv om han med et smil erkender, at hans holdkammerater nok ikke bare sådan lige giver ham lov.

- Når Christian engang stopper, kan jeg måske komme til, men jeg ved jo godt, at det vil Daniel nok ikke lige synes, er den allerbedste idé, siger Bendtner og foreslår i sjov, at han og Daniel Agger kan skiftes til at bære anførerbindet.

- Det er et stort mål for mig at nå det. Landsholdet betyder utrolig meget for mig. Det bliver jeg ikke træt af at gentage, siger Nicklas Bendtner.

- Jeg er så stolt over at spille for Danmark, og jeg vil blive endnu mere stolt, hvis jeg en gang blev anfører for mit land, siger den lyskeskadede angriber.

Nicklas Bendtner kalder det logisk, at landstræner Morten Olsen netop har udpeget Christian Poulsen som ny anfører, efter at Jon Dahl Tomasson er stoppet på landsholdet.

Hent kampene for dit favorithold ind i din iPhone-kalender - hent app´en her

Annonce