Persondata politik
EM 2012

Sådan kommer Danmark videre

Danmark kommer videre til kvartfinalerne med sejr over Tyskland. OPDATERET: Danmark kan ikke gå videre med nederlag

« Forrige
Næste »

Fodbold Mest læste

Seneste i Fodbold

Hent flere

EKSTRA Sport og spil

 

Se Bendtners sidste mål i kampen mod Portugal i klippet herover
---------------------------

Så begynder puslespillet om adgangen til kvartfinalerne at skulle lægges. Og det er på flere måder ganske enkelt, men samtidig også ret kompliceret, når det drejer sig om Danmarks EM-gruppe, så hold tungen lige i munden!

Her er de forskellige muligheder:

Dansk sejr over Tyskland - Danmark er videre:
Det gode er, at Danmark helt sikkert kommer videre til kvartfinalerne med en sejr over Tyskland. Selv hvis Portugal samtidig besejrer Holland, så både Danmark, Tyskland og Portugal kommer på seks point, kan Danmark ikke blive dårligst af de tre hold indbyrdes. (se stillingen og reglerne til højre og regn selv på det!)

Dansk uafgjort mod Tyskland - brug for hollandsk sejr:
I tilfælde af uafgjort mod Tyskland, er Danmark afhængig af stor hollandsk hjælp i form af en sejr over Portugal. Slutter kampen mellem Holland og Portugal også uafgjort, slutter Danmark og Portugal på fire point, og så går Portugal videre på grund af den indbyrdes sejr over Danmark.

Dansk nederlag mod Tyskland - Danmark er ude:
OPDATERET:
Hvis Danmark taber til Tyskland, er det ensbetydende med EM-exit.

Hvis Portugal får et eller tre point mod Holland, går Portugal videre. Vinder Holland over Portugal, slutter Holland, Portugal og Danmark alle på tre point, og så bliver de indbyrdes kampe mellem disse tre hold afgørende for, hvem der snupper den anden kvartfinalebillet.

Holland går i det tilfælde videre, hvis holdet vinder med to mål, vinder Holland med et mål, går Portugal videre.

Danmark kan til gengæld ikke gå videre, fordi Olsens tropper på ingen måde kan blive bedst af de tre hold indbyrdes.

Regelændring
Ifølge UEFA's reglement for turneringen, som kan findes her (klik på pdf-dokumentet og læs paragraf 8.07 på side 9), var der en mulighed for, at Danmark kunne gå videre med et etmålsnederlag, hvis Holland samtidig vandt præcis 1-0 over Portugal.

Men den mulighed eksisterer tilsyneladende ikke længere. En læser har således gjort opmærksom på, at UEFA på et møde i marts har ændret reglerne for turneringen.

Og det her er lidt teknisk ... Men i tilfælde af pointlighed mellem tre hold kigger man først på antal point i indbyrdes kampe, dernæst målforskel og til sidst antal scorede mål.

Står to hold fortsat lige, går man imidlertid ikke længere videre til at kigge på målforskel og antal scorede mål i alle gruppekampe, men vælger i stedet at kigge på indbyrdes kamp mellem de to hold, der fortsat står lige.

Helt lige mellem Portugal og Danmark
I det konkrete tilfælde kunne Danmark og Portugal stå helt lige, hvis Danmark taber 0-1 til Tyskland, og Portugal gør samme til Holland. Det ville efterlade alle hold på tre point og følgende indbyrdes måltal: Portugal 3-3, Danmark 3-3, Holland 1-1.

Men da Portugal har besejret Danmark, går Portugal videre efter de nye regler, som kan læses her.

Havde de tidligere regler været gældende, ville man have kigget på den samlede målscore i gruppen, dvs. inklusive kampene mod Tyskland. Da ville Danmark og Portugal igen stå lige med 3-4 i målscore (Holland 2-3), og så skulle en UEFA's rangliste afgøre, om Danmark eller Portugal var bedst.

Portugal videre
Men taber Danmark f.eks. 1-2 eller 2-3 til Tyskland, mens Holland slår Portugal 1-0, ville Danmark være gået videre på grund af flest scorede mål i alle gruppekampe. 4-5 eller 5-6 mod Portugals 3-4.

Men den mulighed er tilsyneladende ikke længere gældende. Så hvis Danmark taber 0-1, og Portugal gør det samme, ender begge hold på 3-3 i målscore i de indbyrdes kampe (med Holland), og så går Portugal videre, fordi de har slået Danmark. Øv!

Men så må Danmark jo bare sørge for at slå Tyskland på søndag!

Afstemning

Går Danmark videre til kvartfinalerne ved EM?

I tilfælde af pointlighed

Hvis to eller flere hold har lige mange point, når de seks gruppekampe er spillet afgøres placeringen således:

1. Flest point i indbyrdes kampe

2. Bedste målforskel i indbyrdes kampe

3. Flest scorede mål i indbydes kampe

4. OPDATERET: I tilfælde af fortsat lighed mellem to hold af tre hold, gælder reglerne 1-3 igen, men kun for de to bedste hold

5. Bedste målforskel i alle kampe

6. Flest scorede mål i alle kampe

7. Straffespark hvis to lige hold møder hinanden i sidste gruppekamp

8. Højeste koefficient på UEFA-ranglisten

9. Bedste placering på Fair Play-liste

10. Lodtrækning

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik